Læsebrev i Landsbladet

Forskellige medier bl.a. Jyllandsposten har de sidste uger kunne bringe historien om Bertel Jensen ved Troldhede i Vestjylland, der ikke kan eller vil mærke sine kalve, således som den veterinære lovgivning foreskriver.

Kravet er, at kalvene skal mærkes inden 20 dage, men da dyrene går ude og føder kalvene ude, er det forbundet med livsfare at nærme sig det store kødkvæg for at sætte plasticmærker i kalvenes ører. Moderinstinktet og dermed beskyttertrangen er stærk, og det kan få Limousine-kødkvæget til at angribe. Det ønsker Bertel Jensen naturligvis ikke at udsætte sig selv for, og han vil derfor helst vente med at mærke kalvene til om efteråret, når de skal på stald. Det betyder, at det måske ikke præcis vil kunne lade sig gøre at pege den rigtige kalv ud til den rigtige ko, som har sat den i verden. Den holdning betyder at han mister sit EU-tilskud og dermed en væsentlig del af sin indtjening. I Bertel Jensens tilfælde er hans gård et lukket system, hvor dyrene kun forlader gården, når de skal slagtes eller destrueres. Den påståede smittefare er derfor minimal til ikke eksisterende. Bliver besætningen smittet, vil man under alle omstændigheder slå hele besætningen ned.

Historien er paradoksal, når man tager i betragtning at Bertel Jensens køer udfører et utroligt vigtigt stykke naturpleje i det område, hvor de går om sommeren. De afgræssede, moser, enge og overdrev er blevet hjemsted for en del af den truede danske flora, der er knyttet til disse lokaliteter. I det store område med mose, skov, lysninger og højt græs kan det også være endog meget svært at finde de nyfødte kalve.

Indretningen af reglerne gør det reelt umuligt at sætte kvæg til naturpleje, hvis det indebærer, at kvæget passer sig selv og sætter kalv i det område, hvor de går. Man skal nærmest døgnovervåge den enkelte ko op til kælvningen, og går køerne i et naturområde på f.eks. 100 eller 200 hektar kan dette blive endog meget omkostningsfuldt og resursekrævende for den enkelte landmand. Arbejdet vil også stadigvæk være livsfarligt, da koen vil forsvare sin nyfødte kalv. Det er derfor åbenlyst, at de veterinære regler på området, når der ellers er tale om et lukket produktionssystem, er for rigide og bør lempes, således at de kommer i bedre overensstemmelse med køernes biologi og naturlige instinkter.
Michael Lønstrøm