Til Folketingets Udvalg for Fødevarer                                            Troldhede 12 06 02 

Indledning.
Jeg sender hermed et sammendrag, der på mødet uddybes samt illustreres fra bærbar computer på storskærm.

Som start vil jeg slå fast:

• Jeg ønsker ikke lempelser eller ændringer, der kan sætte et reelt spørgsmålstegn ved den danske veterinære status eller sikkerhed, snarere tværtimod.
• Jeg mærker og registrer alle dyr i vor besætning og har altid gjort det, men der er de senere år kommet bekendtgørelser med nogle krav, der nu gør det umulig for os.

·      Jeg mener også at kravene giver nogle paradokser i forhold til Wilhjelm-rapportens intentioner.

Om vor bedrift.

Vi startede med afgræsning af en del af området i 1968, som forpagter ved plantagen.

I 1985 startede vi en kødkvægsbesætning med resterne fra en IBR-sanering i en malkekvægsbesætning.

Fra 1996 afgræssede vor dyr et naturplejeområde på ca 100 ha beliggende midt i Bjørslev plantage på 495 ha.

1998 kom jeg i Videbæk Byråd, vi  halverede derfor vor antal af moderdyr til nu ca 60 stk og lejede det meste af agerjorden (110 ha)ud til vor nabo, der har 300 frilandssøer.

Man kan beskrive vor bedrift som en del af en hensigtsmæssig symbiose med en nabo, der mangler agerjord og et naturområde, der har behov for en kontrolleret afgræsning.
 Om sommeren afgræsses naturområdet, om efteråret afgræsses naboens frøgræsmarker og om vinteren æder kreaturerne frøgræshalmen, det lyder alt sammen som godt, men ulykken er at:

Jeg giver leje af afgæsningsarealet  - Kødproduktionen er afhængig, af det tilskud vi fratages, og vi får i stedet bøder.

Lukket besætning og dispensationer.

Vor besætning er en lukket besætning dvs, der bliver ikke transporteret dyr til eller fra besætningen uden, at det foregår direkte til slagteri eller destruktion. Der bliver aldrig deltaget i dyrskuer eller lignende ”social” samvær.

De sygdomme der de senere år har haft indflydelse på reglerne har alle haft opstart og spredning i foderet og omsætningen af levende dyr, samt besætningsbesøg.

Min påstand er derfor, at hvis man mener noget med veterinær sikkerhed bør sådanne besætninger fremmes i stedet for fjernes.

Forslag.

Jeg har den sidste tid hørt og fået mange velmenende forslag til, hvad jeg kan gøre for at kunne mærke de nyfødte kalve uden at blive overfaldet af mødrene. Jeg vil nævne nogle:

Man skal planlægge således, at de kælver på stald, - der skal fodres i et fanggitter hver dag, - køer der vil forsvare deres kalve skal straks slagtes og  m. fl.

Min påstand er, at køer stadig skal have  lov til at kælve i naturen, og at der er behov for at køerne udvikler deres yngelplejeinstinkt for at undgå dødsfald omkring kælvning i naturpleje, vi har ikke de sidste 10 mdr  mistet en kalv eller haft dyrlægebesøg i vor besætning, vi har desuden ingen jordisk chance for at opdage alle kælvninger.

Som menneske og myndighed er der jo mulighed for at lave de regler man vil, men man påtager sig samtidig et  ansvar  for at det etisk og naturmæssig er forsvarlig samt vurdere resultatet i forhold til omkostningerne.

Vi der har lukkede besætninger som beskrevet burde have de samme dispensationsmuligheder som bison besætninger(mærkn. kan udsættes i op til 9 mdr), det er manglende kendskab hvis man tror, at en limousineko der har født i naturen i flere år er mindre farlig end en bisonko. Det er desuden racedeskreminerende. Giv os nogle hensigtsmæssige mærknings- og registreringskrav, der kan opfyldes også uden at stresse dyrene unødigt lige efter kælvningen. Vi vil fortsat gerne udføre naturpleje, og det vil vore køer også.

Fremtiden.

De sidste 3 år har for os været præget af en slags opgiven i forhold til den umulige situation de strammede regler og de økonomiske konsekvenser de har medført for os, at hvis ikke der er vilje til en tilpasning af regler  i fremtiden og et frafald at sanktionskravene mod os, står vi overfor en fuldstændig afvikling.

Vi er blevet opfordret til fra ekspertside,  at undersøge det juridisk holdbare  i at en myndighed inddrager hele en bedriftsindtjening når samme myndighed er bevidst om, at reglerne er umulig at overholde og overdrevne i forhold til hensigten. De alm. Danske retsgrundsætninger om skøn under regel og proportionalitet er dermed tilsidesat.Der stilles også spørgsmålstegn om Grundlovens  tredelingen af magten. Her er det samme direktorat, der laver bekendtgørelser, kontrollerer, dømmer og udsteder bøder, med konsekvenser der for mange er ødelæggende. 

På bedriftens vegne Bertel Jensen     Se evt.  www.brevtildendanskeforbruger.dk