Til forsiden | Til Herborg - Videbæk Venstre | ||
Beretning
2001
for
Herborg - Videbæk Venstre. Bestyrelsen
har forsat det positive arbejde fra året 2000. Medlemsfremgangen er
forsat fra sidste beretning – vi sluttede året med 136 medlemmer mod
123 året før. – altså en fremgang på 11 %. Det er igen meget
tilfredsstillende , og jeg er ret sikker på at vi igen i år bliver én
af de foreninger i Skjern kredsen som har den største procentsvise
fremgang. 136 er ikke nok – 150 er målet og vi skal have den yngre
generation gjort bevist om politik og dermed medlemskab af en politisk
forening. Når jeg ser på medlemsskaren er der for få medlemmer fra 20
– 40 år . Vi skal have fat i disse generationer , der skal jo også være
folk til det kommende arbejde i politiske foreninger. Desværre
er trent èn i øjeblikket , at vi har nok i os selv, en egocentering som
også går igen specielt i forskellige serier i TV. ” Det er mig det
drejer sig om , jeg vil ikke binde mig til 2 års arbejde i én eller
anden forening. Hvis jeg skal arbejde , vil jeg højst deltage i en enkelt
sag , og så igen ud. Jeg vil ikke bindes på hænder og fødder rent
foreningsmæssigt. ” Mange foreninger vil i de næste år komme i et
demokratisk underskud , hvis vi ikke
får de kommende generationer på tale. Som forening skal vi selvfølgelig
også lære af denne trent ,
måske skal mange foreningers vedtægter laves om i de kommende år ??
Hvem ved ?? Glædeligt har
HVV i de seneste år ikke haft problemer med at finde bestyrelsesmedlemmer
, det er vigtigt at HVV hele tiden synliggør sig selv via
nyhedsbreve, gågadearrangementer , politiske møder , grundlovsmøder og
lign. Jeg håber den nye bestyrelse vil fortsætte denne linie og derved
om muligt at få flere medlemmer til HVV – unge som gamle. Om
så lidt om kommunalpolitik : Bestyrelsens
arbejde i 2001 var naturligvis meget centeret om valget den 20 november.
For første gang havde vi en fælles Venstreliste for hele kommunen. På
sidste års generalforsamling fik bestyrelsen forsamlingens mandat til
dennes listes opstillings –
og afstemningsform. I juni måned holdt HVV et opstillingsmøde , hvor vi
fandt 6 velkvalificerede kandidater , som så senere i SU – regi blev
placeret på den endelige liste. HVV havde 2 repræsentanter i det
tidligere byråd og ved valget den 20 november fik vi igen 2 repræsentanter.
Var valget den 20 nov. én
succes for HVV? For
Venstre i Videbæk Kommune var det en succes , som gik frem fra 8
til 9 mandater baseret på en stemmefremgang på over 1000 stemmer. Vi
skal se i helheder, så
derfor var valget også en succes for HVV. Videbæk Kommune skal ses som
en helhed , en Venstremand valgt i Fiskbæk eller Spjald er lige så god
som en Venstremand valgt i Videbæk. Hvis
de ikke er det , er de ikke deres opgave værdig . Hvad vi nemlig ikke
har brug for , er at spændende tiltag kvæles på grund af gammeldags
sognepolitik , en situation som vi desværre oplever i kommuner ikke så
lang fra Videbæk. Trods
ovenstående var jeg som formand for HVV skuffet på valgnatten. Uanset
opstillingform havde jeg hele tiden forventet 3 valgt af HVV`s kandidater
også set i lyset af at godt en tredjedel af alle Venstre stemmer lå
netop i Herborg / Videbæk. Skuffelsen blev ikke mindre af at vi måtte
sige farvel til Birthe Kristensen , som gennem 3 perioder har gjort e
fantastisk stykke arbejde på sin roligere og tillidsfulde måde. Modsat
et stort tillykke til Anne Mette og ligeledes en stor tak til de andre 3
kandidater , vi får brug for jer i andre sammenhænge. Men
misforstå nu ikke denne føromtalte skuffelse. Jeg går fortsat ind for
én Venstreliste , vi skal fremstå
som en politisk helhed. Vi skal væk fra politisk fnidder / fnader i
krogene , der skal bl.a. ikke være tvivl om Venstres borgmesterkandidat
og de politiske signaler skal styres via SU. Derfor
er én liste det eneste rigtige. Sporene i andre kommuner skræmmer !! Det
vi kan og skal diskuterer er opstillingsform / afstemningsform /
opstillingsmøde og antal kandidater. Det ønsker bestyrelsen jeres mening
om. Noget skal laves om til næste valg , bl.a. skal Venstres medlemmer
have mere indflydelse på borgmesterkandidat og kandidaternes placering på
selve listen. Beslutning skal ikke tages i dag , men hvad siger I ??? Bestyrelsen
har igen i år arbejdet meget med Videbæk skole – og igen og igen drøftet
emnet ved hver eneste bestyrelsesmøde. En beslutning skal nu tages , og bestyrelsen kan forstå ,at meget skal afgøres ved en byrådskonference i marts måned.
I skal og bør lytte til jeres bagland. Bestyrelsen for HVV og et stort
flertal af forældre til børn på Videbæk Skole ønsker en ny skole ved
Videbæk Idrætscenter. Få det hele samlet , og gæld jer over at I stod
fast angående den tidligere diskussion om en ny gymnastiksal ved den
gamle Videbæk Skole. I kan jo også forrente noget med de 300000 som det
har kostet
pr. år at fragte elever ned til gymnastik i hallen. Byg
en ny skole – kald den Videbæk
Byskole eller hvad ved jeg – altså en skole for Videbæk By selvfølgelig
med den nuværende overbygning. Den nuværende skolestruktur i Videbæk
Kommune skal i denne forbindelse ikke diskuteres , men placer skole
fremtidssikret så en evt. kommende ny skolestrukturdebat ad åre ikke
kommer som en overraskelse , jeg tænker her på
udvidelsesmuligheder. Den nuværende Lille Skole kan bruges til bibliotek
og den nuværende skoles grund kan vel sælges !! Torben
vil selvfølgelig spørge . Jamen hov – hvad med pengene , har vi råd ,
kan vi skaffe pengene ? Ja det er det I en valgt til , I burde være inde
i Kommunens økonomi og som sådan de bedste til at vurderer de
forskellige udkast. Men at kaste 30 millioner ud til noget som ikke
er skudtæt / vandtæt er farligt !!! Byg for hvad I har råd til ved
Videbæk Hallen - måske omkring 30 millioner - og brug så de nuværende
pavillioner som klasseværelser.
Med en god arkitekt burde det kunne løses.
Ovenstående
burde hele Venstres gruppe kunne enes om , mange af områdets børn haver
jo på Videbæk Skole før eller senere. Jeg håber Torben er enig , det
er meget vigtig for sagens videre forløb at netop borgmesteren er enig
med os i denne sag. Sagen
haster – det kan ikke undgås at indlæring
halter i den nuværende situation !! Ellers
er vi mange som glæder os over torvet og ser frem til byfornyelsen gennem
hovedgaden med forhåbentlig nye butikker. Husk parkeringspladser !! Husk
at handle lokal – så går det ikke helt galt !!!
Omfartsvejen er færdig , selvfølgelig mangler vi den sidste
kilometer , men kommunen har
gjort deres del af strækningen !! Til
sidst i dette afsnit lidt om hallernes økonomi – blev der afsat flere
penge i 2002 og hvor mange? Hvorfor
koster en haltime i Videbæk f.eks. 150 kr , mens den i Brande eller
Vildbjerg koster ca. mindst 100 kr mindre , altså måske 50 kr. Jeg
sammenligner kun selvejende institutioner . Jeg syntes at
folkeoplysningsudvalget skulle forklarer brugerne denne forskel ved et møde.
Er Videbæk Kommune fedtet på dette område , eller hvordan gør vore
nabokommuner ?? Lidt
om Amtspolitik Modsat
sidste beretning , som indholdt meget om uroen i Venstres Amtsrådsgruppe
, har der i 2001 været ro. Venstre havde også et godt amtsrådsvalg , og
Gitte Hansen blev ny formand for skole – og socialudvalget. Tillykke til
Gitte – det fortjente hun. Hun får nu bl.a. ansvaret for en ny lov,
hvor kommunen skal til at betale mere for de patienter som bliver passet på
Amtets institutioner. Hvad kommer det til betyde for Videbæk Kommune og
kommer det til at koste ekstra ? Sygehusvæsenet
har fået tilført ekstra penge. Jeg håber at disse penge er øremærkede,
amterne har jo ikke tidligere vist større økonomisk ansvarlighed på dette område.
En øremærkning er nødvendigt – ellers forsvinder pengene i et stort
hul. Amterne
er jo under hård kritik , mange ønsker amterne sammenlagt / nedlagt også
flere og flere venstrefolk. Amterne må snart vise nogle resultater på
sygehusområdet , og hvorfor skulle gymnasier ikke
også pålægges besparelser , da det var på tale at pålægge
handelsskoler store besparelser ? Landspolitik År
2001 vil gå over historien – Venstre blev på landsplan det største
parti og vandt regeringsmagten. Vi har nu et reelt borgerligt flertal ,
det er tid til forandring. En ny finanslov er vedtaget med Dansk
Folkeparti , hvor de tunge temaer fra valgkampen for alvor er taget og
forsøgt løst efter en borgerlig model. Et
skattestop - den nye
finanslov indeholder hverken skattestigninger eller nye grønne afgifter
– betyder budgetkontrol ,
besparelser og omprioriteringer. Ord som alle kender , men ord som i
den socialdemokratiske tankegang gennem mange år har været fjerne.
Venstre lovede flere penge til sygehuse , det bliver en realitet. Venstre
lovede bedre omsorg for de ældre. Det bliver en realitet. Venstre
lovede en ny barselsorlov . Det bliver en realitet. Både med hensyn til
sygehuse og de ældre er der indlagt større muligheder” for frit valg
princippet ” . Venstre lovede beskæring af nævn og udvalg . Det bliver
en realitet. Er valgløfterne ikke
holdt ? Et
stadig skattestop med
mulighed for skattelettelser i 2004 ,
kræver nytænkning og de kommende finanslove vil de følgende nok være
seje at komme igennem. Men generelt syntes jeg at den nye regering er
kommet godt igennem de første 100 dage. Er
det så blevet nemmere at være Videbæk Kommune med en borgerlig regering
. Det kan jeg ikke svare på , men indenrigsminister Lars Lykke har
bebudet et frihedsbrev , der vil øge den lokale selvstyre. Han har
bebudet , at alt der ikke er forbudt, er tilladt. Jeg tror ,
det er skrevet før Brixtoftes tur til
syden. Men lad os nu se hvad reelt dette frihedsbrev indeholder. Skjernkredsen
gav genvalg til Hanne Severinsen. Hun
lovede at rydde op i ” bøvl og bureaukrati ” .Skjernkredsen vil forsøge
at holde hende i ilden. Jeg er meget glad for at hun i sit seneste
nyhedsbrev henviser til Elmo Flaskagers artikel i Jyllandsposten om at
tiden er løbet fra al det teamsamarbejde og projektundervisning i
folkeskolen. Lærere skal undervise og ikke holde møde med hinanden.
Folkeskolens største opgave må være at give eleverne en paratviden , og
så bagefter kan man snakke om projektundervisning
på de videregående uddannelser. Venstre
behøver ikke at være stolt af
den nuværende folkeskolelov , som de stemte for. Den skal strammes om ,
de enkelte fags læseplaner skal være mere konkrete. Venstre
bør tage initiativ til en ny folkeskolelov. Ja
det var min sidste beretning som formand for HVV – TAK |