Herborg- Videbæk Venstre  
Til forsiden Til Herborg - Videbæk Venstre    
 

                Beretning  200 for Herborg - Videbæk Venstre.

 

Bestyrelsen har forsat det positive arbejde fra året 2000. Medlemsfremgangen er forsat fra sidste beretning – vi sluttede året med 136 medlemmer mod 123 året før. – altså en fremgang på 11 %. Det er igen meget tilfredsstillende , og jeg er ret sikker på at vi igen i år bliver én  af de foreninger i Skjern kredsen som har den største procentsvise fremgang. 136 er ikke nok – 150 er målet og vi skal have den yngre generation gjort bevist om politik og dermed medlemskab af en politisk forening. Når jeg ser på medlemsskaren er der for få medlemmer fra 20 – 40 år . Vi skal have fat i disse generationer , der skal jo også være folk til det kommende arbejde i politiske foreninger.

Desværre er trent èn i øjeblikket , at vi har nok i os selv, en egocentering som også går igen specielt i forskellige serier i TV. ” Det er mig det drejer sig om , jeg vil ikke binde mig til 2 års arbejde i én eller anden forening. Hvis jeg skal arbejde , vil jeg højst deltage i en enkelt sag , og så igen ud. Jeg vil ikke bindes på hænder og fødder rent foreningsmæssigt. ” Mange foreninger vil i de næste år komme i et demokratisk underskud , hvis vi  ikke får de kommende generationer på tale. Som forening skal vi selvfølgelig også lære af denne trent  , måske skal mange foreningers vedtægter laves om i de kommende år ?? Hvem ved ??  Glædeligt har HVV i de seneste år ikke haft problemer med at finde bestyrelsesmedlemmer  , det er vigtigt at HVV hele tiden synliggør sig selv via nyhedsbreve, gågadearrangementer , politiske møder , grundlovsmøder og lign. Jeg håber den nye bestyrelse vil fortsætte denne linie og derved om muligt at få flere medlemmer til HVV – unge som gamle.

 

Om så lidt om kommunalpolitik :

Bestyrelsens arbejde i 2001 var naturligvis meget centeret om valget den 20 november. For første gang havde vi en fælles Venstreliste for hele kommunen. På sidste års generalforsamling fik bestyrelsen forsamlingens mandat til dennes listes  opstillings – og afstemningsform. I juni måned holdt HVV et opstillingsmøde , hvor vi fandt 6 velkvalificerede kandidater , som så senere i SU – regi blev placeret på den endelige liste. HVV havde 2 repræsentanter i det tidligere byråd og ved valget den 20 november fik vi igen 2 repræsentanter. Var valget den 20 nov. én  succes for HVV?

For  Venstre i Videbæk Kommune var det en succes , som gik frem fra 8 til 9 mandater baseret på en stemmefremgang på over 1000 stemmer. Vi skal se i helheder,  så derfor var valget også en succes for HVV. Videbæk Kommune skal ses som en helhed , en Venstremand valgt i Fiskbæk eller Spjald er lige så god som en Venstremand valgt i Videbæk. Hvis de ikke er det , er de ikke deres opgave værdig . Hvad vi nemlig ikke har brug for , er at spændende tiltag kvæles på grund af gammeldags sognepolitik , en situation som vi desværre oplever i kommuner ikke så lang fra Videbæk.

Trods ovenstående var jeg som formand for HVV skuffet på valgnatten. Uanset opstillingform havde jeg hele tiden forventet 3 valgt af HVV`s kandidater  også set i lyset af at godt en tredjedel af alle Venstre stemmer lå netop i Herborg / Videbæk. Skuffelsen blev ikke mindre af at vi måtte sige farvel til Birthe Kristensen , som gennem 3 perioder har gjort e fantastisk stykke arbejde på sin roligere og tillidsfulde måde. Modsat et stort tillykke til Anne Mette og ligeledes en stor tak til de andre 3 kandidater , vi får brug for jer i andre sammenhænge.

Men misforstå nu ikke denne føromtalte skuffelse. Jeg går fortsat ind for én Venstreliste , vi skal  fremstå som en politisk helhed. Vi skal væk fra politisk fnidder / fnader i krogene , der skal bl.a. ikke være tvivl om Venstres borgmesterkandidat og de politiske signaler skal styres via SU. Derfor er én liste det eneste rigtige. Sporene i andre kommuner skræmmer !!

Det vi kan og skal diskuterer er opstillingsform / afstemningsform / opstillingsmøde og antal kandidater. Det ønsker bestyrelsen jeres mening om. Noget skal laves om til næste valg , bl.a. skal Venstres medlemmer have mere indflydelse på borgmesterkandidat og kandidaternes placering på selve listen. Beslutning skal ikke tages i dag , men hvad siger I ???

 

Bestyrelsen har igen i år arbejdet meget med Videbæk skole – og igen og igen drøftet emnet ved hver eneste bestyrelsesmøde. En beslutning skal nu tages , og bestyrelsen kan forstå  ,at meget skal afgøres ved en byrådskonference i marts måned. I skal og bør lytte til jeres bagland. Bestyrelsen for HVV og et stort flertal af forældre til børn på Videbæk Skole ønsker en ny skole ved Videbæk Idrætscenter. Få det hele samlet , og gæld jer over at I stod fast angående den tidligere diskussion om en ny gymnastiksal ved den gamle Videbæk Skole. I kan jo også forrente noget med de 300000 som det har  kostet  pr. år at fragte elever ned til gymnastik i hallen.

Byg en ny skole – kald den  Videbæk Byskole eller hvad ved jeg – altså en skole for Videbæk By selvfølgelig med den nuværende overbygning. Den nuværende skolestruktur i Videbæk Kommune skal i denne forbindelse ikke diskuteres , men placer skole fremtidssikret så en evt. kommende ny skolestrukturdebat ad åre ikke  kommer som en overraskelse , jeg tænker her på udvidelsesmuligheder. Den nuværende Lille Skole kan bruges til bibliotek og den nuværende skoles grund kan vel sælges !!

Torben vil selvfølgelig spørge . Jamen hov – hvad med pengene , har vi råd , kan vi skaffe pengene ? Ja det er det I en valgt til , I burde være inde i Kommunens økonomi og som sådan de bedste til at vurderer de forskellige udkast. Men at kaste 30 millioner ud til noget som ikke er skudtæt / vandtæt er farligt !!! Byg for hvad I har råd til ved Videbæk Hallen - måske omkring 30 millioner - og brug så de nuværende pavillioner som  klasseværelser. Med en god arkitekt burde det kunne løses. 

Ovenstående burde hele Venstres gruppe kunne enes om , mange af områdets børn haver jo på Videbæk Skole før eller senere. Jeg håber Torben er enig , det er meget vigtig for sagens videre forløb at netop borgmesteren er enig med os i denne sag.

Sagen haster – det kan ikke undgås at indlæring  halter i den nuværende situation !!

 

Ellers er vi mange som glæder os over torvet og ser frem til byfornyelsen gennem hovedgaden med forhåbentlig nye butikker. Husk parkeringspladser !! Husk at handle lokal – så går det ikke helt galt !!!  Omfartsvejen er færdig , selvfølgelig mangler vi den sidste kilometer ,  men kommunen har gjort deres del af strækningen !!

 

Til sidst i dette afsnit lidt om hallernes økonomi – blev der afsat flere penge i 2002 og hvor mange?

Hvorfor koster en haltime i Videbæk f.eks. 150 kr , mens den i Brande eller Vildbjerg koster ca. mindst 100 kr mindre , altså måske 50 kr. Jeg sammenligner kun selvejende institutioner . Jeg syntes at folkeoplysningsudvalget skulle forklarer brugerne denne forskel ved et møde. Er Videbæk Kommune fedtet på dette område , eller hvordan gør vore nabokommuner ??

 

 

Lidt om Amtspolitik

Modsat sidste beretning , som indholdt meget om uroen i Venstres Amtsrådsgruppe , har der i 2001 været ro. Venstre havde også et godt amtsrådsvalg , og Gitte Hansen blev ny formand for skole – og socialudvalget. Tillykke til Gitte – det fortjente hun. Hun får nu bl.a. ansvaret for en ny lov, hvor kommunen skal til at betale mere for de patienter som bliver passet på Amtets institutioner. Hvad kommer det til betyde for Videbæk Kommune og kommer det til at koste ekstra ?

Sygehusvæsenet har fået tilført ekstra penge. Jeg håber at disse penge er øremærkede,  amterne har jo ikke tidligere vist større økonomisk ansvarlighed på dette område. En øremærkning er nødvendigt – ellers forsvinder pengene i et stort hul.

Amterne er jo under hård kritik , mange ønsker amterne sammenlagt / nedlagt også flere og flere venstrefolk. Amterne må snart vise nogle resultater på sygehusområdet , og hvorfor skulle gymnasier ikke også pålægges besparelser , da det var på tale at pålægge handelsskoler store besparelser ?

 

Landspolitik

År 2001 vil gå over historien – Venstre blev på landsplan det største parti og vandt regeringsmagten. Vi har nu et reelt borgerligt flertal , det er tid til forandring. En ny finanslov er vedtaget med Dansk Folkeparti , hvor de tunge temaer fra valgkampen for alvor er taget og forsøgt løst efter en borgerlig model.

Et skattestop  - den nye finanslov indeholder hverken skattestigninger eller nye grønne afgifter – betyder budgetkontrol , besparelser og omprioriteringer. Ord som alle kender , men ord som i den socialdemokratiske tankegang gennem mange år har været fjerne. Venstre lovede flere penge til sygehuse , det bliver en realitet. Venstre lovede bedre omsorg for de ældre. Det bliver en realitet.

Venstre lovede en ny barselsorlov . Det bliver en realitet. Både med hensyn til sygehuse og de ældre er der indlagt større muligheder” for frit valg princippet ” . Venstre lovede beskæring af nævn og udvalg . Det bliver en realitet. Er valgløfterne ikke holdt ?

Et stadig   skattestop med mulighed for skattelettelser i 2004  , kræver nytænkning og de kommende finanslove vil de følgende nok være seje at komme igennem. Men generelt syntes jeg at den nye regering er kommet godt igennem de første 100 dage.

Er det så blevet nemmere at være Videbæk Kommune med en borgerlig regering . Det kan jeg ikke svare på , men indenrigsminister Lars Lykke har bebudet et frihedsbrev , der vil øge den lokale selvstyre. Han har bebudet , at alt der ikke er forbudt, er tilladt. Jeg tror ,  det er skrevet før Brixtoftes tur til  syden. Men lad os nu se hvad reelt dette frihedsbrev indeholder.

 

Skjernkredsen gav genvalg til Hanne Severinsen.  Hun lovede at rydde op i ” bøvl og bureaukrati ” .Skjernkredsen vil forsøge at holde hende i ilden. Jeg er meget glad for at hun i sit seneste nyhedsbrev henviser til Elmo Flaskagers artikel i Jyllandsposten om at tiden er løbet fra al det teamsamarbejde og projektundervisning i folkeskolen. Lærere skal undervise og ikke holde møde med hinanden. Folkeskolens største opgave må være at give eleverne en paratviden , og så bagefter kan man snakke om projektundervisning  på de videregående uddannelser.

Venstre behøver ikke at være stolt af den nuværende folkeskolelov , som de stemte for. Den skal strammes om , de enkelte fags læseplaner skal være mere konkrete. Venstre bør tage initiativ til en ny folkeskolelov.

 

Ja det var min sidste beretning som formand for HVV – TAK

Marius Andersen
 

Til forsiden    Til toppen