Organisering af skolevæsenet på skoleniveau.

Kort opsummering

Arbejdet med organisering/strukturering af et skolevæsen rummer to hovedelementer:

• Skolen som undervisnings- og fritidssted
• Skolen som en del af lokalsamfundet.

Projektgruppen beskæftiger sig i dette materiale kun med skolen som undervisnings- og pasningssted, idet vi mener, det er et rent politisk anliggende at afgøre, hvilken vægtning lokalsamfunddelen skal have i forhold til strukturen.

Skolevæsenet i dag består af 28 almindelige folkeskoler, 3 kommunale specialskoler og 1 amtsspecialskole.

Den faseopdelte skoler er indført på skolerne i Egvad Kommune.

Ved en faseopdelt skole forstås, at skoleforløbet opdeles i følgende faser: 0. 3. årgang, 4. – 6. årgang samt 7. – 9. årgang.

Projektgruppen foreslår, at man nu gennemfører den faseopdelte skole i den ny kommune

Indførelsen af den faseopdelte skole vil ændre grupperingen af skoler efter størrelse. En ændring, der vil blive forstærket af den forventede nedgang i elevtallet.

KL’s beregninger viser, at med 2 liniefag i læreruddannelsen vil det kræve skolestørrelse på 150 elever for at kunne leve op til den forventede lovgivning med krav om linefagsuddannelse i de centrale fag.

Halvdelen af vore skoler ligger i dag under denne grænse.

Det er projektgruppens opfattelse, at en optimal skolestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune burde bestå af 14 – 16 tosporede folkeskoler alle med 0. – 9. årg.

Projektgruppen tager ikke stilling til 10. årgangs placering. Endeligt indhold og struktur besluttes først, når regeringens politik på området er kendt.

Det er projektgruppen opfattelse, at skoler i gruppen 0 – 100 elever, ikke vil være bæredygtige i pædgagogisk og økonomisk forstand.

Skoler i gruppen 101 – 150 elever bør vurderes grundigt i forbindelse med ændrede skoledistrikter.

Kort sagt:

Det er projektgruppens opfattelse, at der skal tegnes et helt nyt kommunalt skoledistriktskort med pædagogiske og økonomiske bæredygtige  enheder.  Dette  kræver en politisk målsætningsbeslutning.

Beskrivelse af strukturproblematikken.

Det er vanskeligt præcist og entydigt at definere hvilke kriterier, der beskriver en pædagogisk og økonomisk bæredygtig skole.

Projektgruppen peger på følgende elementer:

§         Antallet af elever på en skole er grundlaget for tildeling af løn- og øvrige driftsresurser. Uanset hvilken tildelingsmodel der anvendes, vil det på en lille skole blive nødvendigt med ekstratildeling af timer, for at skolen kan leve op til lovgivningen. Eksempelvis udgør disse ekstratildelinger i skoleåret 05/06 ca. 2,5 fuldtidsstillinger i Videbæk Kommune.

§         Tidligere har man prøvet at kompensere for ovenstående problemstilling gennem samlæsning af flere årgange. Den løsningsmulighed vanskeliggøres ved indførelsen af bl.a. faste trinmål og obligatoriske test.

§         Nedgangen i elevtallet (14 % frem til 2020 ifølge Vaterpasanalysen) samt indførelsen af den faseopdelte skole, vil gøre de små skoler endnu mindre. Projektgruppen ser allerede i dag, at der kun indskrives ganske få elever i børnehaveklassen på nogle skoler. Der ses årgange med et elevtal på 2 – 6 elever. Med den forventede elevtalsudvikling vil hensigtsmæssige klassedannelser ikke være mulig. Med hensigtsmæssig klassedannelse menes klassestørrelser på min. 10 og max. 26 elever.

§         Det har ikke altid været ukompliceret for de små skoler at skaffe kvalificerede lærere til de smalle fagområder: Tysk, fysik, musik, sløjd m.m. Denne problematik vil blive forstærket, som følge af det forventede krav om, at kun liniefagsuddannede lærere må varetage undervisningen i de centrale fag.  En lille skole kan ikke, inden for sin lærergruppe, dække de nødvendige fagkombinationer (jævnfør KL’s beregninger på området.)

§         En stor del af den pædagogiske og faglige udvikling på en skole sker gennem klasse- og fagteams. På en mindre skole vil mange fagteams bestå af 1 person. Det betyder, at den pågældende ikke har mulighed for faglig sparring på skolen.

§         Uanset skolestørrelse vil der være mange områder man af driftsmæssige årsager ikke kan have mindre end ”1 ting” af

o       Forskelligt administrativt og undervisningsmæssigt udstyr.

o       Faglokaler eller andre former for fysiske rammer.

o       Teknisk og administrativt personale.

o       Driftsmæssige områder som elevadministration, økonomiadministration og skemalægning.

Alle disse områder og flere andre skal i dag ganges med antallet af skoler, hvor de samme opgaver kunne løses ved anvendelse af færre resurser.

Den politiske/administrative opgave bør derfor være:

At etablere skoledistrikter :

§         der medfører skolestørrelser, så der kan laves en hensigtsmæssig klassedannelse.

§         der medfører et normeringsgrundlag, der sikrer et bredt kvalificeret lærerpersonale.

§         der sikrer et resursegrundlag, så undervisningen kan organiseres med en høj grad af undervisningsdifferentiering/rummelighed ved hjælp af holddeling m.m.

§         der er bæredygtige både i forhold til faseopdelingen og etablering af selvstyrende teams.

§         hvor skolernes fysiske rammer understøtter nuværende og kendte fremtidige krav.

§         der er bæredygtige i forhold til arbejdet med IKT på alle niveauer.

·        hvor skolerne har en størrelse, der sikrer en rationel drift på det pædagogiske, administrative og tekniske område.

Indstilling:

Det indstilles, at der snarest tages fat på at udforme politiske målsætninger vedr. skoler og skoledistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Implementering:

Når disse målsætninger er på plads kan en handleplan for omstrukturering laves og alle øvrige beslutninger målrettes.

Elementerne i både slutmålet samt overgangsfaserne bør bl.a. være:

§         Samdrift af 2 eller flere skoler på forskellige områder: Det teknisk/administrative, det planlægningsmæssige o.lign.

§         Fællesledelse og drift af 2 skoler.

§         Samdrift af skole og institution

§         Nedlæggelse af skoler.