|
Kopi af ansøgning til Vækstforum - Miljø og energi.
I denne ansøgning er
der beskrevet en plan for Troldhede i Ringkøbing– Skjern Kommune, men
projektet kunne danne eksempel for mange andre lignende mindre byer med
fjernvarmeforsyning med naturgas eller anden energikilde.
Fakta om Troldhede
Troldhede by har ca
600 indb. Fjernvarmeværket er naturgasforsynet og har 267 forbrugere.
Der er 3 byområder med naturgasforbrugere. Troldhede har ca 300
industriarbejdspladser, - størst er ARLA med 170, Troldhede
Pladeindustri med 70 og to El- og IT firmaer med hver 25 medarbejdere.
Paradokset/problemet i Troldhede:
Troldhedes varmeforbrugere har Danmarks 20ende største varmeomkostning
pr bolig på trods af at:
Troldhede er omgivet af energi, både som spildvarme fra virksomhederne
og landbruget.
Både ARLA -Troldhede Mejeri og Troldhede Pladeindustri lukker store
mængder energi ud i omgivelserne.
Der er desuden muligheder for opstilling af store vindmøller.
Energiforsyningsbindinger og energiafgifter gør det både svært og
økonomisk umuligt at ændre dette paradoks.
Troldhede lider som så mange andre mindre byer med en så dårlig
fjernvarmeøkonomi, at det påvirker bosætningen og udviklingen meget
negativt.
Ide:
Projektideen går ud
på at udvikle energibalance i Troldhede by med udgangspunkt i 4 nye
lokale 1,8 MW vindmøller med en samlet produktion på 25 – 30.000 MWh pr
år. Elproduktionen sendes direkte og udenom elnettet til en
energistation og omdannes og tilpasses optimalt og intelligent til
lokalområdets energibehov på flest mulige områder.
Projektets opdeling:
1. Idefase med lokale og faglige diskussioner og vurderinger om
projektet:
(Denne del er udført gennem samtaler og møder mellem Jens K Pedersen,
JKP Local Energy Hemmet, -Flemming Wennike, Regionen, -Mikael Sloth, H2
LOGIC, - Per Pedersen, udviklingsmedarbejder Naturgas MidtNord, Preben
Gaardsvig, formand v. Troldhede Fjernvarmeværk og Bertel Jensen,
Troldhede , byrådsmedlem og lodsejer til vindmøller.)
2. Kommunal høringsfase angående vindmølle placeringer:
(Godkendt på byrådsmødet den 11. dec og udsendes til høring fra 5. jan
08)
3. Professionelt
vurdering og beskrivelse omfattende.(Tilskudsbeløbets
anvendelse – se sidste side)
De teknisk muligheder og problemer/opgaver.
En vurdering af projektets økonomiske bæredygtighed.
En vurdering af nettoenergiresultatet af det færdige projekt.
Hjælp til forskellige ansøgninger – EU m. m.
4. Vurdering og hjælp til lovgivnings – og afgiftsmæssige problemer.
Projektets økonomi vil kræve en ændret lovgivning på energiområdet,
så den energi der lokalt og direkte forbruges ikke omfattes af samme
afgiftsbelastning som nu.
5. Fortsættelse af VVM og vindmølleplan- og opsætningen.
6. Finansiering
og udførelse.
Projekt- og
illustrationsforklaring.
Se kort
1.Vindmøller
2 km nord for Troldhede placeres der 4 – 5 vindmøller. Der er lavet
beregninger, der viser, at møllerne kan placeres hos 2 lodsejere uden
dispensation og have en årsproduktion på 25 – 30.000 Mwh.
2. El/brint
Den producerede el fra møllerne sendes direkte til Troldhede by, hvor
den indgår i en energibalance. D.v.s den vindproducerede el bruges
lokalt til el, varme, brintenergi og ilt.
3. Energicentral og brintstation
Selve brintfremstillingen kan foregå på Fjernvarmeværket 5. eller
så tæt derved, at procesvarmen kan bruges i fjernvarmenettet.
9. Naturgasnettet
Brinten kan bruges på fjernvarmeværket og til de gasforsynede områder i
Troldhede enten rent eller i blanding.
4. El-samlestation.
”Intelligent” overvågning og styring af de forskellige
energiproduktioner ville give mulighed for at udnytte elmarkedets
udsving i priser og behov.
6. og 7. Den overskydende ilt ville kunne bruges på de to
rensningsanlæg i Troldhede og Toudal Dambrug
Brintforbrug
Der kan etableres en tankstation, så både ARLA Troldhede Mejeri og
Pladeindustrien kan bruge brinten i deres mange trucks.
Der kan også etableres en tankstation til brintbiler. Hvis al el fra
møllerne bruges til biler vil det kunne dække omkring 2000 bilers
årsforbrug plus en stor produktion af procesvarme til Fjernvarmeværket.
Fremtidsvision
I en lidt fjernere vision kan brintstationen indgå i en brintforsyning
af jernbanen Herning, Skjern, Ringkøbing og Holstebro, med små brinttog
og ½ timedrift. Ideen ville åbne helt nye perspektiver og burde
udskrives som en præmieret projektkonkurrence af de tre berørte
kommuner. (Denne del er ikke blevet drøftet meget. Det ville inddrage
langt flere aktører).
Potentielle ejere
Ejere/investorer kunne eksempelvis være Energi Midt, Norsk Hydro,
Naturgas Midt Nord eller Siemens/Vestas og lokale investorer.
De kunne eje både møller, distributionsnettet og Fjernvarmeværket i et
selskab, Fond eller konsortium.
Borgerinddragelse
Som lokalt og afgrænset energiprojekt vil det fra start være egnet
til borgerinddragelse, og den fælles økonomisk fordel ville give et
lokalt større ”ejerskab” til det færdige projekt.
Projektets gennemførelse ville også kunne give de mindre
kraftvarmeværker en renæssance til gavn for alle. (bill. Troldhede
Fjernvarmeværk)
Det samlede projekts
realiserbarhed:
De
lokale betingelser
Alle lokale betingelser med vindmølleplacering og forholdsvis stor tæt
koncentration af boliger og industri er til stede. Evt lokal modvilje
mod store vindmøller afhænger af den lokale samfundsfordel og
udnyttelse.
Ny lovgivning og afgiftssystem
Lovgivning på og afgiftssystem energiområdet er en nuværende hindring og
her kræves en ændring.
Lokalt fremstillet og forbrugt energi bør omfattes af en
energibeskatning og lovgivning, der ligner reglerne for hustandsmøller.
Teknisk realiserbarhed
Det er gruppens
vurdering, at den nødvendige teknik er til stede, og i løbet af
realiseringsperioden også i en form, der passer til projektets omfang og
krav.
Økonomi.
Hvis alle ovenstående forhold er opfyldt, vil en anlægsfinansiering og
driftsøkonomi uden tvivl også være til stede.
Det samlede
projekts betydning for udvikling for bosætning.
Projektets betydning regionalt og lokalt kan være altafgørende for
udviklingen i de mange mindre byer og landsbyer med dyre
fjernvarmeværker med store energiomkostninger som tilfældet er i
Troldhede.
Projektets
betydning for energiforsyningen af vedvarende energi.
Med de ulogiske og stramme monopoler på energiområder der hersker i
øjeblikket og mange steder helt forhindrer udnyttelsen af spildvarme,
vil projektet have stor betydning, hvis det kan være med til at ændre
reglerne.
Projektets betydning for naturgasnettet:
Da den elproducerede brint kan transporteres rent eller som blanding i
naturgasnettet, vil projektet have stor betydning for forrentningen af
naturgasnettet i en fremtid med reducerede naturgasreserver.
Projektets
betydning i forholdet til store vindmøller:
Hvis vi i lokalområderne skal have en fælles forståelse af flere store
vindmøller, er det af stor betydning at flest muligt, - eller alle
foruden den miljømæssige fordel også oplever en lokal fordel.
Ad punkt 3.
Ansøgning om støtte fra Vækstforum:
I første omgang
drejer ansøgningen om støtte til alle de forberedelser, der ligger i
projektet, inden det kan projekteres, finansieres og igangsættes.
Det vil kræve at et
større ingeniør- eller projekteringsfirma vurderer og beskriver alle
projektets muligheder og problemer både teknisk – lovgivningsmæssigt og
økonomisk.
Hvis ansøgningen
opnår støtte til dette, vil der ved en senere ansøgning blive brug for
projektstyring.
Uden at have regnet
på hvad dette arbejde vil koste, er vor vurdering ca. 500.000 kr.
Betragt selve
beskrivelsen og illustrationen fra undertegnede som meget løst og ikke
fyldestgørende.
Projektet har egen hjemmeside
www.windwin.dk eller på
www.bertel.com
Her vil ansøgningen
også blive lagt ud hurtigst muligt.
Tovholder på
projektet er indtil videre. J K Pedersen. JKP Local Energy, Hemmet
97375810 mobil 23682493 jkp@jkple.dk
og undertegnede.
Venlig hilsen fra initiativtager Bertel Jensen, byrådsmedlem og
landmand, Troldhede tlf 97194137
bertel@sti.dk
(Bill.
Mølleillustration er udarbejdet af medindsender Jens K. Pedersen)
|
