Politikere og naturfolk søger at få ministeren til at ændre mening om øremærkning af nyfødte kalve.
 Af HANNE ØXENHOLT Foto: BERTEL JENSEN

Når gårdejeren sætter øremærkerne i den nyfødte kalvs ører, brøler den højt, og så dundrer jorden. Mor er på vej for at forsvare sin kalv, og der mangler stadig mærke i det andet øre.  Her er det gået godt, men det er før blevet til brækkede ribben.

Er det rimeligt, at man skal ud­sætte sig for fare på liv og lem­mer, fordi en EU-regel siger, at man skal øremærke kalve i na-turpleje, hvor koens naturlige opførsel er at forsvare sin kalv? Det mener gårdejer Ber­tel Jensen fra Troldhede ikke, at det er, for reglen er indført for at beskytte mod videreførrsel af kvægsygdomme, og in­gen af hans dyr kommer andre steder hen end på slagteriet. Den holdning har kostet ham over 200.000 kroner i tilskud, og så har han måttet betale bø­de, når han ikke har kunnet komme af sted med at mærke kalvene i begge ører. Han har besøgt Fødevareministeriet i København for at tale sin sag -i men for døve ører. Selv mener han, at det er Landbrugsrådet, der har præpareret minister. Mariann Fischer Boel til at hol­de fast ved den danske, skrap­pe fortolkning af EU-reglerne, og nu vælter det ind med opbakning fra flere sider.

Onsdag 17. juli fortalte vi her i

Videbækspalterne om proble­merne med øremærkningen, og onsdag i denne uge kunne man læse kommentarerne fra Danmarks Naturfredningsforening og fra gårdejer Bertel Jensen selv. Men mange andre har nu taget ordet i sagen - og det er ikke kun naturfredningsforeningerne.

Fra en af naturbeskyttelsesforeningerne, Nepenthes, støtter man imidlertid Bertel Jensen i, at Landbrugsrådet har rådgivet ministeren dårligt i sagen.

Næstformand Martin Schneekloth mener direkte, at reglerne »umuliggør fornuftig brug af græsning i forbindelse med naturpleje«.

- Reglerne er uacceptable og tjener kun landbrugets øko­nomiske interesser. Hvis føde­vareministeren og Landbrugs­rådet står fast på de unødvendigt stramme regler, så bety­der det, at den vigtige afgræs­ning af vore naturområder får meget svære kår. Det betyder dårligere og dyrere naturforvaltning,  erklærer  Martin Schneekloth.

- Reglerne må indrettes sådan, at kalve fra kvægflokke, der bruges, til naturforvaltning, også omfattes af undtagelsen, der gælder for bisonkalve, der blot skal mærkes indenfor ni måneder efter fødslen, mener næstformanden i Nepenthes.

Reglerne skal lempes

Flere partier er repræsenteret i debatten på Bertel Jensens side.

Således skriver Michael Lønstrøm fra Det konservative Folkeparti i et læserbrev til Landsbladet, at indretningen af reglerne reelt gør det umuligt at sætte kvæg til naturpleje.         .

- Historien er paradoksal, når man tager i befragtning, at Bertel Jensens køer udfører et utroligt vigtigt stykke natur­pleje i det område, hvor de går om sommeren. De afgræssede moser, enge og overdrev er hjemsted for en .del af den truede danske flora, der er knyttet til disse lokaliteter, og i et område på 100 hektar kan det også være endog meget svært at finde de nyfødte kalve skriver Lønstrøm. 

Ingen malkekøer

Malkekøer ville være nemmere at have gående som naturplejére og holde eng og mose fra at springe i skov, for de forsva­rer ikke deres kalve helt så voldsomt, når kreaturholderen , nærmer sig med tang og øre­mærker. Men her får Bertel Jensen, der også er byråds­medlem fra Venstre i Videbæk ' kommune, støtte af Venstres landbrugsordfører, Jens Kirk. Han fortæller til Maskinbladet, at fugtige enge er noget af det værste for en malkerace, der ikke kan tåle fluestik på yverne. Han mener, at parti­fællen fødevareminister Mari­ann Fischer Boel har truffet en forkert beslutning, når hun ikke vil fortolke EU-reglerne mindre skrapt.

SF's Kristen Touborg forsøger også at tale ministeren til rette. Han er selv landmand og mener, at ministeren er »meget langt væk fra ,det virkelige liv«. 

I Spanien har man for samme. kvægrace - Limousiner - som Bertel Jensens givet dispensation, så øremærkningen kan vente, til kalvene er seks måneder.
 Det voksende pres på ministeren fra mange sider giver måske ikke det resultat, som Bertel Jensen ønsker, men han har i hvert fald fået skabt røre om sagen. Han har besluttet, at kan reglerne ikke lempes, vil hele hans besætning på over 200 limousiner blive slagtet. Han har ikke råd til at undvære EU-tilskud og betale bøder for at undlade øremærkningen. Men dermed holder hans kamp imod regeltyranniet«, som han kalder holdningen, ikke op.

Han minder om, at der i Bertel Jensens tilfælde er tale om et lukket produktionssystem, der, ikke udgør smittefare, og han | anbefaler derfor, at man følger Bertel Jensens ønske og giver bedre tid til mærkningen af kalvene.

Bertel Jensen vil gerne have lov at vente, til kalvene skal , hjem fra de store naturarealer om efteråret - ni måneder garmle, som det også er reglen for bisoner, der går sammen med deres mødre på samme måde har dispensation.

En af sidegevinsterne ved at lade kreaturerne afgræsse Bjørslev Mose og engene ses her: Der bliver plads til tytte­bærrene, som vi faldt over i sidste uge.

(Foto: Bertel Jensen)

Læs mere i Herning Folkeblad  (Ophavsret)