Til Direktoratet for FødevarerErhverv 12-07-02  
  Til forsiden     Til mærkesituation   Tilbage
 

  Til Direktoratet for FødevarerErhverv                                         Troldhede 12-07-02
Departementet                                                                                Grethe og Bertel Jensen
Svar på brev af 18-juni-2002 (modtaget 21 juni)                      Bjørslevvej 10, 6920 Videbæk

                                                                                                                      Se-nr. 12190131

 

Jeg ønsker hermed primært  at klage over den nævnte sanktion, og sekundær over samtlige sanktioner overfor bedriften fra og med brev af 18-05-2001 i alt:   204.178.16 kr.

Begrundelsen for klagen er, at de berørte direktorater har udført en langt mere nidkær administration af regler end nødvendigt, og ment fra EU- Kommisionens og Franz Fischlers side.

Jeg har gennemlæst  Europa-Parlementets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000. og 509/1999 af 8. marts 1999

I forordningernes indhold  kan der selvfølgelig vægtes forskelligt mellem punkterne alt efter interesse.

Jeg vil nævne nogle punkter, jeg læser til fordel for min sag, og som giver og har givet Direktoratet mulighed for at udbetale de tilbageholdte (sanktionerede) beløb. Som jeg læser det, er der i teksterne en mulighed og en opfordring til at forholde sig praktisk til specielle forhold og undgå unødvendige konflikter med  landmænd.

 

Eksempel 1. Man har været vidende om dispensationsmuligheder når det drejer sig om praktiske hensyn/problemer (bisondispensationen) uden at meddele det.

I teksten 509/1999 står der i begrundelsen:

bisonokser opdrættes på en sådan måde, at kalvene altid forbliver hos deres moder, indtil de fjernes senest ni måneder gamle; det er berettiget at imødekomme anmodningen, for så vidt forlængelsen af maksimumsfristen ikke påvirker kvaliteten af oplysningerne i de nationale databaser, og der ikke sker omflytning af dyr, der ikke er øremærket;

Kødkvægskalve der er født i naturpleje bliver også ved moderen indtil vi tvinger den fra hende, hvis vi ikke blander os i det, ville kalve blive ved moderen og få mælk  indtil næste kalv blev født.

 

Eksempel 2. I forordningen 1760/2000 står under punkt  6.:   De garantier, en sådan forbedring giver, vil også gøre det muligt at opfylde visse krav af almen interesse, som f.eks. beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed.

Jeg har de sidste 13 mdr. haft i alt 7 dyrlægebesøg, alle besøg har været veterinære kontrolbesøg og blodprøveudtagning (vi har ingen sygdomsbehandlinger haft). Dermed er veterinærkontrollen blevet den største sundhedsrisiko for vor besætning.  Hvis man der oveni lægger den stressfaktor selve mærkningen af de nyfødte kalve udgør for koen, lever den nuværende indsats ikke op til intentionerne.

Ang. menneskers sundhed er det også afgørende at dyrene gøres mindst mulig aggressive,  da de ellers i den daglige omgang og i  naturarealerne på sigt vil blive skyld i overfald/dødsfald.

 

Eksempel 3: Forskellige andre steder i samme forordning står der:

--(13) For at indførelsen af en forbedret identifikationsordning kan blive accepteret, er det vigtigt, at der ikke pålægges producenterne for store administrative krav. Der bør fastsættes rimelige frister for iværksættelsen.

-- (36) Der bør fastsættes passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning.

--2. Øremærket anbringes inden for en af medlemsstaten fastsat frist regnet fra dyrets fødsel, og under alle omstændigheder inden dyret flyttes fra den bedrift, hvor det er født. Denne frist må indtil den 31. december 1999 ikke være længere end 30 dage og efter denne dato ikke længere end 20 dage.
Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen dog efter proceduren i artikel 23, stk. 2, fastsætte, under hvilke omstændigheder medlemsstaterne kan forlænge maksimumsfristen.

Som jeg læser det har der i forordningerne været nogle ubrugte muligheder der  kunne have givet os der har lukkede besætninger i naturpleje mulighed for at fortsætte uden den økonomiske ruin de tilbageholdte støttebeløb og bøder der praktiseres i dag vil bevirke for enkeltmandsbedrifter i naturpleje. Jeg mener også at kravene giver nogle paradokser i forhold til Wilhjelm-rapportens intentioner.

Vi betaler Hedeselskabet for brug af  naturarealet til afgræsning og vi har hegnet det selv, så derfor har vi sat en beslutning om en nedslagtning af besætningen til udgangen af dette år med sidste slagtning ca. nov. 2003.

Jeg sender dette brev pr fax for at nå det rettidigt. Der vil blive eftersendt et mere uddybende brev med bilag til Direktoratet,  FødevarerMinisteriet,  Fødevareudvalget  og interesseoganisationerne.

Vi håber på en god løsning

Venlig hilsen Grethe og Bertel Jensen

 

 

Bemærkning:

Lukket besætning og dispensationer.

Vor besætning er en lukket besætning dvs, der bliver ikke transporteret dyr til eller fra besætningen uden, at det foregår direkte til slagteri eller destruktion. Der bliver aldrig deltaget i dyrskuer eller lignende ”social” samvær.

De sygdomme der de senere år har haft indflydelse på reglerne har alle haft opstart og spredning i foderet og omsætningen af levende dyr, samt besætningsbesøg.

Min påstand er derfor, at hvis man mener noget med veterinær sikkerhed bør sådanne besætninger fremmes i stedet for fjernes.

De sidste 3 år har for os været præget af en slags opgiven i forhold til den umulige situation de strammede regler og de økonomiske konsekvenser de har medført for os, at hvis ikke der er vilje til en tilpasning af regler  i fremtiden og et frafald at sanktionskravene mod os, står vi overfor en fuldstændig afvikling.

Vi er blevet opfordret til fra ekspertside,  at undersøge det juridisk holdbare  i at en myndighed inddrager hele en bedriftsindtjening når samme myndighed er bevidst om, at reglerne er umulig at overholde og overdrevne i forhold til hensigten. Der stilles også spørgsmålstegn om Grundlovens  tredelingen af magten. Her er det samme direktorat, der laver bekendtgørelser, kontrollerer, dømmer og udsteder bøder, med konsekvenser der for mange er ødelæggende. De alm. Danske retsgrundsætninger om skøn under regel og proportionalitet er også tilsidesat.

På bedriftens vegne Bertel Jensen     Se evt.  www.brevtildendanskeforbruger.dk