Vedvarende Energiprojekt  Troldhede  - Elpatronloven - tekst

Til forsiden

Hej - og tak for sidst i Ringkøbing.

Ang.: Anvendelse af varmepumper og elpatroner i kraftvarmesystemer.
Jeg har drøftet sagen med vores markedsfolk, og tolkningen af Loven er ikke til at tage fejl af.
Brugen af elpatroner og varmepumper gælder også for kraftvarmeværker med naturgas som brændsel.

 Jeg vedhæfter hele loven til almindelig orientering. Samt derunder også bemærkningerne til loven. Så har du hele historien.
Og der er masser af regneeksempler fra bemærkningerne, som viser at netop skifte fra naturgas til elopvarmning var en af hovedideerne.
Årsagen til at statsafgivten på el "kun" blev nedsat fra 66 øre/kWh til 18 øre/kWh var ds også at man fortsat ønskede provenu i statskassen, når der forventes at blive anvendt mindre naturgas end før.

 Alt til venlig orientering.
Det er blevet en lidt lang mail, men I fortjener hele dokumentationen.
Med venlig hilsen

Energinet.dk

Kim Behnke   Forsknings og Miljøchef
----------------

Ministerens fremsættelsestale:

Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion m.v.(eloverløb)

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas (eloverløb), er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Det foreslås, at energi- og CO₂ -afgifterne på brændsler til fjernvarmeproduktion reduceres ned mod niveauet for kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Energiafgifterne nedsættes 45 kr. pr. GJ svarende til 16,2 øre pr. kWh, og CO₂ -afgiften nedsættes til 5 kr. pr. GJ svarende til 1,8 øre pr. kWh. Den samlede nedsættelse er således 50 kr. pr. GJ svarende til 18 øre pr. kWh.

Det foreslås endvidere, at afgifterne på el til fjernvarmeproduktion nedsættes til samme niveau for brændsler.

Endelig foreslås det, at CO₂ -afgiften af el nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh.

For finansåret 2006 er provenutabet vedr. afgiftskontiene på 25 mio. kr. ved ikrafttrædelse 1. juli 2006 og uden nedsættelse af PSO-pristillæg. Helårsprovenutabet vedrørende el-, gas-, kul- og CO₂ -afgift er 70 mio. kr. i et gennemsnit af årene efter ændret adfærd under forudsætning af, at der indgås aftale om nedsættelse af PSO-pristillæg med energiforligspartierne. Hertil kommer et provenutab på 5 mio. kr. vedr. svovlafgift.

Med forslaget fjernes den afgiftsmæssige tilskyndelse til at producere varme og strøm (kraftvarme) på tidspunkter, hvor det økonomisk er urentabelt. De nuværende afgiftsregler har medført en stor eksport af billig strøm i stedet for at sikre en effektiv udnyttelse af strømmen til dansk varmeproduktion.

Lovforslaget indebærer betydelige samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele, herunder en netto reduktion i udledning af CO₂ på op til 0,4 mio. tons samt betydelige reduktion af kvælstof og svovl.

Bemærkninger til lovforslaget:

1. Almindelige bemærkninger

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas ( eloverløb ), er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Det foreslås, at energi- og CO₂ -afgifterne på brændsler til fjernvarmeproduktion reduceres ned mod niveauet for kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Energiafgifterne nedsættes til 45 kr. pr. GJ varme svarende til 16,2 øre pr. kWh varme, og CO₂ -afgiften nedsættes til 5 kr. pr. GJ varme svarende til 1,8 øre pr. kWh varme. Den samlede nedsættelse er således til 50 kr. pr. GJ varme svarende til 18 øre pr. kWh. varme.

Det foreslås endvidere, at afgifterne på fjernvarmeproduktion fremstillet ved el nedsættes til samme niveau som for brændsler.

Endelig foreslås det, at CO₂ -afgiften af el nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh.

Regeringen forventes senere efter drøftelse med elreformforligspartierne at fremsætte forslag om, at elforbrug til fjernvarme friholdes for Public Service Obligation (PSO)-pristillæg.

Lovforslaget indeholder desuden visse mindre justeringer i energiafgiftslovenes bestemmelser om forbrugsregistrering. Der er tale om yderligere forenklinger og justering af uhensigtsmæssigheder, der er identificeret efter reglernes ikrafttrædelse.

Videre indeholder lovforslaget en lempelse af kvælstofafgiften for kvælstofholdige stoffer anvendt i katalysatorer i lastbiler med det formål at reducere lastbilers udledning af NO_X.

Lovforslaget indeholder endvidere forenklingerne i forbindelse med mikrokraftvarmeanlægs afgiftspligt.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring i svovlafgiftsloven, hvorved energiprodukter, der benyttes til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritages for svovlafgift. I forhold til denne ændring foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005. Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den 13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS ) blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af forslaget.

Regeringen havde gerne fremsat forslaget om tilbagebetaling af CO₂ -afgift på det kvoteomfattede brændselsforbrug til procesformål, som det har været sendt i høring. Regeringen er imidlertid i dialog med Kommissionen om mulighederne for en statsstøttegodkendelse af forslaget. Det vurderes hensigtsmæssigt at afvente en afklaring af mulighederne for Kommissionens godkendelse af forslaget. Regeringen arbejder for, at lovforslaget kan godkendes i den form, som har været sendt i høring. Regeringen vil fremsætte lovforslag i overensstemmelse hermed, hvis ændringen kan godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske el- og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme.

De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. De høje afgifter på el hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor elmarkedsprisen er lav. Resultatet er, at der i dag eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske tab og med negative miljøkonsekvenser for Danmark.

Denne uhensigtsmæssige situation foreslås ændret på følgende måde:

• Afgiften på brændsler til fjernvarme produktion bliver reduceret ned mod samme niveau som ved kraftvarme produktion. Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne reduceret.

• Afgiften på brug af el til elpatroner (»store dyppekogere«) i forbindelse med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget til en fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eleksport.

• Elafgifterne bliver nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh. Dette neutraliserer den stigning i elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag, og elforbrugerne holdes dermed skadesløse.

Da forslaget retter op på tidligere eksisterende uhensigtsmæssigheder, er der tale om et » win-win-forslag«, der både giver en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst på i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af især CO₂, SO₂ og NOx.

Energipolitisk udgør forslaget en vigtig opfølgning på regeringens Energistrategi 2025. Effekten vil først og fremmest være en større fleksibilitet i elmarkedet, som på en samfundsøkonomisk favorabel måde især vil forbedre rammerne for en fortsat langsigtet udbygning med havvindmøller. Udover perioder med store mængder billig vandkraft fra Norge og Sverige vil det først og fremmest være i perioder med meget vindmølle-el, at det nu vil blive attraktivt at fremstille varme ved el. Det vil forbedre økonomien i vindkraft.

Afgiftsbelastningen for varme fra kraftvarme fremstillet ved kul, olie eller gas på omkring 16 øre pr. kWh varme (ca. 45 kr. pr. GJ) bliver ikke ændret.

Derimod bliver afgiftsbelastningen på fjernevarme fremstillet for sig selv ved kul, olie eller gas nedsat fra 20-25 øre pr. kWh varme (55-70 kr. pr. GJ) til 18 øre/kWh varme (50 kr. pr. GJ). Hvis der bliver anvendt el som energikilde til fremstilling af fjernvarme bliver afgiftsbelastningen nedsat fra 66,6 øre pr. kWh til 18 øre pr. kWh.

Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer fjernvarme til kollektive fjernvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet til rådighed.

Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at elprisen for almindelige forbrugere stiger.

Med henblik på at neutralisere virkningen for elforbrugerne af ovenstående afgiftsændringer, nedsættes de samlede energi- og CO₂ -afgifter på elforbrug nedsat med 0,3 øre pr. kWh for husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv, og med 0,4 øre pr. kWh for let proces i erhverv. Der sker dog ikke nogen nedsættelse for el til tung proces i erhverv. Erhvervenes afgiftsbelastning på el falder således i gennemsnit med godt 0,3 øre pr. kWh el.

Økonomiske virkninger af forslaget

Samlet set vinder samfundet netto 170 mio. kr. ved forslaget. Decentrale værker vinder tæt ved 100 mio. kr., mens centrale værker samt vindmølleejere vinder ca. 175 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr. Gasdistributionsselskaberne taber ca. 60 mio. kr., mens statens afgiftsindtægter netto falder med 75 mio. kr. Hertil kommer en gevinst for miljøet, der forsigtigt er værdisat til 100 mio. kr.

Afgifterne reduceres med brutto 155 mio. kr., men ved ændret adfærd vindes 80 mio. kr. tilbage, således at staten netto taber 75 mio. kr. på afgiftskontiene.

Decentrale værker vinder 40 mio. kr. ved uændret adfærd. Ved at undlade at fremstille kraftvarme, når elprisen er lavere end omkostningerne, og eventuelt bruge billig el vinder decentrale værker yderligere 55 mio. kr. Derimod vinder decentrale værker ikke ved den markedsafledte stigning i prisen på el før afgift, idet det PSO finansierede tilskud reduceres tilsvarende.

Centrale værker vinder ca. 15 mio. kr. ved uændret adfærd og yderligere 70 mio. kr. ved at undlade at fremstille el, når elprisen er lav og eventuelt bruge el ved lave elpriser. Hertil kommer, at centrale værker vinder 90 mio. kr. ved højere elpriser før afgift.

Den højere markedspris for el kommer vindmølleejerne til gode i det omfang, de sælger el til markedspris. Det vinder de ca. 35 mio. kr. ved. Hovedparten af vindmølleelektriciteten afsættes dog til garanterede mindstepriser.

Elforbrugerne får en afgiftsnedsættelse på 100 mio. kr., der neutraliserer den forventede stigning i elprisen før afgifter.

Fjernvarmeforbrugerne vil vinde ved forslaget eller få uændrede priser. Elproducenter (herunder vindmølleejere ) vil også vinde ved forslaget.

Gasdistributionsselskaberne vil tabe på forslaget, fordi de hidtidige afgiftsregler, der nu bliver ændret, særligt har begunstiget salg af gas til kraftvarme. Gasdistributionsselskaberne taber ca. 60 mio. kr. fordi, der bliver transporteret mindre naturgas. Selskaberne vil før eller siden kunne vælte tabet over på gaskunderne.

Skatteministeren og transport- og energiministeren vil opfordre gasselskaberne til at håndtere dette gennem en mindre forlængelse af selskabernes gældsafviklingsperiode (op til ½ år). Derved vil det kunne undgås, at gaspriserne stiger som følge af forslaget.

Forslaget er nærmere beskrevet i afsnit 3.

3. Teknisk gennemgang af forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

De nuværende afgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. Dette problem kaldes ulønsom elproduktion eller uøkonomisk eloverløb. De høje afgifter på el (herunder PSO-pristillæg på el) hindrer brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Afgiftsreglerne giver således anledning til et samfundsøkonomisk tab.

Om ulønsom elproduktion

Gennem afgiftsreglerne gives der et indirekte tilskud til produktion af el på kraftvarmeværker på 7-12 øre pr. kWh el. Afgiften på kraftvarme (el og varme produceret sammen) er lavere end afgiften på ren fjernvarme (varme produceret alene). Tilskuddet bevirker, at der typisk også fremstilles el sammen med varme også i de tilfælde, hvor prisen på el er under ekstraomkostningerne herved. Endvidere er der en særlig høj afgift, når el anvendes som energikilde til varmeproduktionen i f.eks. såkaldte elpatroner. Dette medfører, at man undlader at bruge el til fjernvarmeproduktion, selv om el i visse tilfælde er en billigere energikilde end gas eller kul.

De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår f.eks. når det er meget blæsende og meget koldt herhjemme. Da producerer vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan eksporteres til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder, først og fremmest når der falder store mængder nedbør i Norge og Sverige.

Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsvilkår, betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget for disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere kraftvarme eller fik en kunstig høj afregningspris for el. Efter 1. januar 2005 er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom elproduktion, når elprisen er lav.

Efter 1. januar 2005, hvor EU’s CO₂ -kvotedirektiv (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om en ændring af Rådets direktiv 96/61/EF) trådte i kraft, er det forventningen, at udledningen af CO₂ fra de kvoteomfattede sektorer, herunder energisektoren, primært reguleres gennem CO₂ -kvoteordningen. Der er derfor ikke nu nogen CO₂ -begrundelse for ved elafgifter at begrænse elforbruget, som der var tidligere. Før gav lavere elforbrug mindre CO₂ fra elværker. Nu da de samlede udledninger fra elværkerne og de andre kvoteomfattede virksomheder er låst fast ved de samlede tildelte kvoter, fører lavere elforbrug ikke til mindre CO₂, men til en lidt højere kvotepris for hele EU. Tilsvarende er CO₂ -begrundelsen for at fremme dansk kraftvarme, udover at den fremmes gennem kvotesystemet, ikke længere tilstede.

Forudsætningerne for de nuværende afgifter ved kraftvarmeværker m.v. er således fundamentalt ændret fra 1. januar 2005. Det blev derfor i Energistrategi 2025, der blev offentliggjort i juni 2005, bebudet:

»Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne, når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald skal være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende.«

På baggrund af undersøgelserne foreslås afgiftsreglerne ændret som følger:

Tabel 1. Nuværende og nye afgifter på varme til kollektiv varmeforsyning samt el.

For at reducere ulønsom elproduktion foreslås det indirekte tilskud, der forårsager overproduktion af el, reduceret ved at afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion sættes ned mod niveauet for kraftvarme. I øjeblikket bliver fjernvarmen belastet med energi- og CO₂ -afgifter på 20-25 øre pr. kWh, hvis der bruges gas, olie eller kul til varmeproduktion, men 66,6 øre pr. kWh, hvis der bruges el til varmeproduktion. Disse afgiftssatser foreslås sat ned til 18 øre pr. kWh svarende til 50 kr. per GJ. Derimod ændres der ikke på afgiftsreglerne for kraftvarme, hvor afgifterne varierer, men typisk udgør omkring 16 øre pr. kWh varme. Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

Med henblik på yderligere at bidrage til fleksibilitet i elforbruget og ikke mindst af hensyn til miljøet, er regeringen ligeledes indstillet på at foreslå, at forbrug af el til direkte fjernvarmeproduktion bliver friholdt for såkaldt PSO-pristillæg. Spørgsmålet skal dog forinden afklares blandt energireformpartierne. I det følgende er der redegjort for virkningerne af det samlede forslag, idet der også er angivet virkningerne uden en nedsættelse af PSO-pristillæg.

Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at elprisen for almindelige forbrugere stiger. For at neutralisere virkningen heraf for elforbrugerne foreslås det endvidere, at den samlede energi- og CO₂ afgift på el nedsættes med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh for såvel erhverv som husholdninger.

Hvordan virker afgifterne for kraftvarmeværker illustreret ved et eksempel?

Efter 1. januar 2005, hvor de større decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsforhold, er det de økonomiske forhold, der afgør, hvordan kraftvarmeværkerne fremstiller varme.

Kraftvarmeværkerne har oftest mulighed for at levere varme til fjernvarmenet enten ved produktion af varme og el sammen (kraftvarme) eller ved produktion af varme for sig ved brug af brændsel (ren fjernvarme). Yderligere kan værkerne for forholdsvis lave omkostninger erhverve sig en såkaldt elpatron, hvorved de kan fremstille fjernvarme ved brug af el som energikilde. En elpatron er et teknologisk simpelt anlæg, der kan varme vand op ved el. Elpatroner kaldes også i visse tilfælde for »dyppekogere«.

De økonomiske forhold, der er afgørende for kraftvarmeværkets valg, er illustreret ved et forenklet eksempel i følgende tabel 2.

Tabel 2. Illustration af økonomi ved at fremstille henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nuværende afgiftsforhold.

Ved fremstilling af 1 kWh varme som fjernvarme skal der i eksemplet bruges 1,1 kWh gas. Skal samme varmemængde fremstilles på kraftvarmeværket, skal der anvendes 2 kWh gas, men der fremstilles da samtidig 0,75 kWh el, der kan sælges. Anvendes en elpatron, kan der fremstilles 1 kWh varme ved 1 kWh el.

I eksemplet er udgifterne til køb af gas samt marginaludgifterne til kvoter sat til i alt 20 øre pr. kWh eksklusive afgifter. (f.eks. ved 1,83 kr. pr. Nm³ naturgas = 16,6 øre pr. kWh og 22 EURO pr. ton CO₂ = 3,4 øre pr. kWh). Det er i underkanten i forhold til den aktuelle gaspris.

Når man ser bort fra afgifter, skal der således bruges 22 øre til køb af gas og CO₂ kvoter ved fremstilling af fjernvarme ved gas, men 40 øre ved fremstilling af kraftvarme. Der er således 18 øre større udgifter til forbrug af naturgas (eksklusive afgifter) ved kraftvarmeproduktion end ved fjernvarmeproduktion. Det svarer til 24 øre pr. kWh el. Hertil kommer særlige udgifter til service ved elproduktion på 5 øre pr. kWh.

Ser man helt bort fra afgifter, gebyrer og PSO-pristillæg mv., vil værket fremstille varmen som kraftvarme, hvis elprisen er over 29 øre pr. kWh. Er elprisen under 29 øre pr. kWh, kan det bedst betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Har værket i øvrigt en elpatron, vil det før afgift bedst kunne betale sig at fremstille varmen på elpatronen ved elpriser under 22 øre pr. kWh el.

Værket forsøger dog ikke at maksimere det økonomiske resultatet før afgifter, men efter afgifter.

Den samlede energi- og CO₂ afgift på naturgas er på 20,36 øre pr. kWh naturgas. Hvis der som i eksemplet skal bruges 1,1 kWh gas for at fremstille 1 kWh fjernvarme, belastes fremvarmen således med 22,4 øre pr. kWh i afgift.

Fremstilles varmen derimod som kraftvarme er afgiften i dette tilfælde ca. 16,3 øre pr. kWh varme, jf. at der gælder særlig lempelige afgiftsregler for kraftvarme. Der spares således 6,1 øre pr. kWh varme i afgift ved at lave varmen som kraftvarme i stedet for som ren fjernvarme. Det svarer til ca. 8,1 øre pr. kWh el.

Når der således tages hensyn til afgifterne, vil værket fremstille kraftvarme, blot elprisen er over 20,9 øre pr. kWh. Det svarer til omkostningerne ved at fremstille el på 29 øre fratrukket afgiftsrabatten til kraftvarme svarende til ca. 8,1 øre pr. kWh.

Er elprisen under 20,9 øre pr. kWh, vil det under de nuværende afgiftsforhold bedst kunne betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Men ved elpriser over 20,9 øre pr. kWh vil værket fremstille kraftvarme, selv om omkostningerne er på 29 øre pr. kWh. De nuværende afgiftsforhold fører således til, at der fremstilles el, selv om omkostningerne herved er op til 8,1 øre pr. kWh el højere end elprisen.

Det giver anledning til et samfundsøkonomisk tab ved elpriser på mellem 20,9 og 29 øre pr. kWh. Ved elpriser over 29 øre pr. kWh er prisen over omkostningerne, og afgiftsreglerne fører ikke til overproduktion af el, men til lavere varmepriser.

Ved de nuværende afgiftsforhold vil værket aldrig bruge el til varmefremstilling ved en elpatron, med mindre elprisen er stærkt negativ.

Derved mistes muligheden for at kunne opnå en besparelse ved lave elpriser. Når der ses bort fra afgifter, ville værket som nævnt have brugt el som varmekilde ved elpriser under 22 øre pr. kWh inklusiv tillæg mv.

Ved de nye afgiftsregler vil situationen være som følger:

Tabel 3. Illustration af økonomi ved at fremstille henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nye afgiftsforhold.

Ved forslaget nedsættes afgiften på fjernvarme fra 22,4 øre pr. kWh varme til 18 øre pr. kWh varme, mens afgiften for kraftvarme fastholdes. Ligeledes nedsættes afgiften på el til varmefremstilling ned til 18 øre pr. kWh.

Hermed reduceres afgiftsbesparelsen ved kraftvarmeproduktion med 4,4 øre pr. kWh varme svarende til ca. 5,8 øre pr. kWh el. Afgiftstilskyndelsen til at fremstille el reduceres således med 5,8 øre pr. kWh. Før ville værket fremstille el, blot elprisen var over 20,9 øre pr. kWh. Nu skal elprisen være over 26,7 øre pr. kWh, før der fremstilles el. Er elprisen under 26,7 øre pr. kWh, vil der nu blive fremstillet kraftvarme. Hvis værket har en elpatron til rådighed, vil det bedst kunne betale sig at fremstille fjernvarme ved el som energikilde, hvis elprisen er under 22 øre pr. kWh. inklusive PSO-tillæg mv., men uden afgift.

Hvis værket kan købe el til samme pris som prisen ved salg, vil virkningerne af forslaget for værket i eksemplet blive:

Tabel 4. Eksempel på gevinster og tab i øre pr. kWh varme ved forslaget for decentralt kraftvarmeværk og stat, idet forudsættes, at værket i alle tilfælde før fremstillede 5 pct. af varmen som fjernvarme.

* Forudsætter at el friholdes for PSO-pristillæg.

Som det ses, vinder det decentrale kraftvarmeværk ved alle elpriser, men mest ved lave elpriser.

Ved uændret adfærd vinder værket i det omfang, værket i forvejen fremstillede fjernvarme. Det gør værket dels ved lave elpriser, men også ved høje elpriser i forbindelse med reparationer på værket og eventuelt når det er meget koldt, hvor en spidslastkedel kan bruges til at supplere varmen fra kraftvarmeværket. Værkets umiddelbare afgiftsgevinst svarer til statens umiddelbare provenutab. Værket vinder ved ændret adfærd ved elpriser under 26,7 øre pr. kWh, uden at staten taber. Staten vil dog vinde ved ændret adfærd ved elpriser mellem 20,9 og 26,7 øre pr. kWh, altså når værket ændrer adfærd ved skift væk fra kraftvarmeproduktion.

Den samfundsøkonomiske gevinst består for det første af, at værket ophører med at fremstille el, når elprisen er lavere end omkostningerne. Denne gevinst deles mellem stat og værk. For det andet af at værket bruger el ved meget lave elpriser. Denne gevinst tilfalder alene værket.

Forskellige typer værker

Der er mange forskellige kraftvarmeværker, der varierer i deres tekniske indretning, brændselspriser og afgiftsregler. Der er således afgørende forskelle mellem forholdene for gasfyrede decentrale kraftvarmeværker og kulfyrede centrale kraftvarmeværker.

Forslaget vil derfor også have forskellige virkninger for de forskellige værker.

I følgende tabel 5 er vist de elpriser, der ved de aktuelle brændsels- og kvotepriser (samlede marginale udgifter til kul ca. 24 kr./GJ, gaspris 2 kr./Nm³, kvotepris 165 kr./ton CO₂ ) vil få værkerne til at skifte adfærd.

Tabel 5. Ændring i de elpriser, der vil få kraftvarmeværker til at skifte adfærd ved forslaget.

Ved de nuværende brændselsprisforhold mv. (primo november 2005) skal prisen på elektricitet være over 33 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille el på et kulfyret centralt kraftværk. Det vil også være nødvendigt med en så høj elpris efter vedtagelsen af de nye afgifter. Decentrale kraftvarmeværker kan i praksis ikke fremstille el alene.

Ved de nuværende afgiftsregler vil det centrale kraftvarmeværk dog fremstille el sammen med varme, blot elprisen er over 8 øre pr. kWh. I øjeblikket fremstiller centrale kulfyrede anlæg derfor kraftvarme ved elpriser mellem 8 og 33 øre pr. kWh, og eventuelt fjernvarme ved elpriser under 8 øre pr. kWh. Ved elpriser over 33 øre pr. kWh fremstilles såvel el samt kraftvarme.

Ved forslaget vil elprisen skulle være over 17 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille kraftvarme. Før kunne det aldrig betale sig at fremstille varme ved el. Vedtages forslaget, vil det kunne betale sig for det centrale kraftvarmeværk at fremstille varme ved el, hvis de skal betale højst 17 øre pr. kWh herfor inklusive PSO-pristillæg. Det er således i praksis afgørende for, at der bruges el til fjernvarmeproduktion, at PSO-pristillægget fjernes.

Det skal tilføjes, at der er en vis variation omkring disse »vende-priser« på grund af forskelle i afgiftsreglerne mellem de centrale værker og tekniske forskelle. Variationen er på 2-3 øre pr. kWh el. Hertil kommer eventuelle forskelle i brændselspriserne. Det skal tilføjes, at for de enkelte kraftvarmeværker, der endnu ikke har delt kraftvarmefordelen, vil det fortsat gælde, at elprisen skal være stærkt negativ, før de ophører med at fremstille elektricitet.

For de decentrale kraftvarmeværker ligger vendepriserne – udgifterne ved elproduktion - typisk noget højere. Det skyldes først og fremmest, at prisen på gas uden afgift er væsentlig højere end prisen for kul. Det er især tydeligt ved de nuværende høje oliepriser, der trækker gasprisen kraftigere op end kulprisen.

Ved de nuværende afgiftsregler skal elprisen være højere end omkring 25 øre pr. kWh, før det kan betale sig at lave kraftvarme. Ved forslaget vil decentrale kraftvarmeværker alene fremstille el sammen med varmen ved elpriser over 30 øre pr. kWh. I dag kan det ikke betale sig at fremstille varme ved el, men hvis elprisen kommer under ca. 22 øre pr. kWh inklusive PSO-pristillæg mv., vil det kunne betale sig.

Igen er der variation mellem de forskellige decentrale værker, og der er en variation omkring de anførte vendepriser på omkring 3 øre pr. kWh alene på grund af tekniske forskelle. Hertil kommer variationer på grund af forskelle i gaspriser mellem forskellige værker, samt om værkerne er omfattet af kvoteordningerne og dermed har marginale udgifter hertil eller ej.

I hvilket omfang de nye afgiftsregler vil få værkerne til at skifte adfærd, vil således afhænge både af de individuelle forhold, men også afgørende af, hvilke elpriser der gælder.

Den gældende lov - notificeret af EU 27. november 2007.

Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove ¹⁾

(Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1
I lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., som ændret senest ved § 40 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »§ 8«: »samt § 10, stk. 3«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og senest ved § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3 og 4, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

2. § 6 affattes således:

»§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.«

3. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.«

4. I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

5. I § 11 indsættes som stk. 17 og 18:

»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 18. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.«

6. I § 11 a, stk. 9, ændres »pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og senest ved § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »anvendes til«: »elektricitets- og«, og 3. pkt. ophæves.

2. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm³ med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWh_ø /m³.«

3. I § 3, stk. 3 og 4, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

4. I § 3, stk. 4, indsættes efter »registreret efter stk. 1«: », et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter stk. 5«.

5. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.«

6. § 3, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder.«

7. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.«

8. I § 6, stk. 3, indsættes efter »et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1,«: »et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5«.

9. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den forbrugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

11. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineraloliepodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3.

Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

12. I § 10, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

13. I § 10, stk. 11, ændres »202 øre pr. Nm³« til: »204,2 øre pr. Nm³«.

14. I § 11, stk. 2, ændres »pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og senest ved § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.«

2. I § 2, stk. 3, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

3. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) fritages for afgift efter §§ 7 og 7 a.«

4. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Der sker endvidere afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de dertil knyttede personer.«

6. I § 8, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

7. I § 9, stk. 10, ændres »pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

8. I § 24 ændres »§ 7, stk. 2, 3 og 4« til: »§ 7, stk. 2-6«.

§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 4 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og senest ved § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2 og 11 , ophæves.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

2. I § 1, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 3, indsættes efter »Af varer, der anvendes til«: »elektricitets- og«.

3. I § 3, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.«

4. I § 3, stk. 3, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

5. I § 7, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

6. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3.

Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12.

7. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »svovlfri og -fattig dieselolie«: »samt LPG«.

8. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

9. I § 9, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

10. I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

11. I § 12, stk. 11, ændres »pr. afregningsmåler« til: »inden for samme lokalitet«.

12. I § 13, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 10«.

13. § 14, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

14. I § 14, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

15. I § 14, stk. 6, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

16. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 8« til: »§ 1, stk. 7«.

§ 6
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og senest ved § 67 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »svovlindhold«: », jf. dog § 8, stk. 4.«

2. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«

§ 7
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 464 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og senest ved § 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »9 øre pr. kWh« til: »8,6 øre kWh«.

2. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. For naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm³ med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWh_ø /m³.«

3. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

4. I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 7, stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 4«.

5. I § 7, stk. 5, nr. 3, indsættes efter »svovlfri og -fattig dieselolie«: », LPG samt«.

6. I § 7, stk. 6, ændres »stk. 6-9« til: »stk. 8-11«.

7. I § 7 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.«

8. I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften.«

9. I § 9, stk. 9, ændres »75 pct.« til: »61/86«.

10. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. § 11, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 8, stk. 7, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet finder også anvendelse i forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af kuldioxidafgift.«

§ 8
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved lov nr. 1107 af 29. december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 124 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

2. I § 1 b, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

§ 9

I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige energiafgiftslove. (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret ved affaldsforbrænding m.v.), som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1058 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 8 a og 9« til: »§§ 8 a-9 a«.

2. Efter § 9 indsættes i kapitel 2:

»§ 9 a. En virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varmeværk eller på et fjernvarme-værk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet.

Stk. 2. Der betales ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af bestemmelserne i stk. 1 og 2, opkræves med en forholdsmæssig andel fra øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte principper.

Stk. 4. Fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, og om måling samt dokumentation af elforbrug.«

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juni 2005.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 12, § 7, nr. 1 og 6-9, og § 8. Bestemmelserne i § 2, nr. 5, har kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter har bestemmelserne i denne lovs § 7, nr. 7, kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 4. Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 10. Fritagelsen for afgiftsbetalingen, jf. elforsyningslovens § 9 a, stk. 1, som indsat ved § 10, nr. 2, gælder i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl