Hjemmesiden  er  fremstillet på hobbybasis og udbygges løbende.

Travlhed i brunkullejerne på
Troldhedeegnen.

Webmaster

CD- version på 300 mb og ca 1200 billeder udleveres til skoler og biblioteker

Artikel fra Ringkøbing Amts Dagblad, 16. sept. 1940

Andre hjemmesider

Næppe et sogn i Danmark, hvor der findes så store  mængder brunkul, som i Nr. Vium

Nogle oplysninger om arbejdet i de forskellige kullejer.

Et led i de bestræbelser, der fra statens side er gjort for at dække det hjemlige brændselsbehov, er ekspropriationen af store arealer omkring Troldhede, hvor der efter forudgående boringer er godtgjort, at der findes betydelige mængder af brunkul. Der er vel næppe et sogn i Danmark, hvor der findes så meget brunkul, som netop i Nr. Vium sogn. Der findes desuden en del brunkul i de tilstødende sogne, Faster, Borris, Sdr. Felding og Assing, omend i mindre mængder. Mod slutningen af, og i den første tid efter den forrige verdenskrig, blev der gravet brunkul i Assing, ca. 3 km fra Troldhede umiddelbart syd for banen, og omtrent lignende afstand til modsat side fra Troldhede, i Borris sogn. I Nr. Vium sogn blev der, foruden i det store statens brunkulsleje ved Troldhede, også gravet brunkul ved Bjørslev, lige overfor det omtalte brunkulsleje i Assing, og endvidere ved Skærbækgaard, Torvig og senere i Fiskbæk, hvor nu briketfabrikken er beliggende. De af staten nu i indeværende år eksproprierede er Ahler-kullejerne sydvest for Troldhede samt et hedeareal nordvest for Troldhede omtrent midt mellem Fiskbæk og Troldhede. I det følgende gives en nærmere omtale af de forskellige brunkulslejer.

Brunkulslejet i Borris 

Fra Troldhede følger man vejen, der over Ahlegaarde fører til Borris. Kort udenfor Troldhede passeres sognegrænsen, og vejen går nu i Borris sogn. Et par kilometer ude nås det første brunkulsleje, på Vigkjærhus’ mark, det hvorom der har stået en del gny i anledning af en proces om brydningsretten, hvad forøvrigt forsinkede påbegyndelsen af arbejdet en del. Her er en gravemaskine i virksomhed, og man ser hvordan den fylder den ene tipvogn efter den anden, ser hvordan det motordrevne »lokomotiv« skubber de fyldte tipvogne ud ad banen, der i en stor bue går op over de allerede udkørte jordmasser, der længst ude danner en 6-7 m høj skrænt. Her styrtes vognens indhold ned ad skrænten, og efter få minutters forløb er maskinen atter på vej ind mod graven, hvor en række tipvogne i mellemtiden er bleven fyldt og står færdig til at blive kørt ud. Tæt ved siden af, hvor gravemaskinen arbejder, ses store kuldynger, hvor »biler« med to hestes kraft foran læsses med brunkul, der køres ind til Troldhede Jernbanestation, hvor de, efter at være vejet, tømmes for det sorte indhold over i jernbanevognene, hvoraf der til stadighed står en række læssede og under læsning. Henne ved gravemaskinen ser man ud over et stort hul, hvor overjorden er fjernet af henved et par tønder land. Det er ret ejendommeligt at betragte de kulmængder, der her er afdækket, efter at have ligget i jorden i årtusinder. Man kommer uvilkårlig til at tænke på, hvor interessant det kunne have været, om man et øjeblik kunne have haft lejlighed til at se de store cedre, som en gang forud for istiden har vokset her, og som under jordmassernes mægtige tryk gennem tusinder og atter tusinder af år er bleven forvandlet til brunkul. På den alt andet end jævne kuloverflade ligger enkelte mægtige sten, og man lægger endvidere mærke til flere bikubeformede huller i brunkullene. Hvordan disse er blevet dannet, ved man ikke, men det formodes, at det er »roden« af et isbjerg, som har frembragt disse huller. Ved kontoret træffer vi formanden, Sigurd Larsen, der erklærer sig villig til at give oplysninger om brunkulsarbejdet.
- Hvad hedder firmaet, der har fået overdraget arbejdet i dette brunkulsleje?
- er det første spørgsmål, der stilles.
- A/S Fiskbæk Briketfabrik, hvis hovedkontor er i Århus.
- Hvornår er arbejdet påbegyndt her?
- I maj måned.
- Hvor stor en arbejdsstyrke har her gennemsnitligt været beskæftiget? 
- Ca. 20 mand.
- Hvor megen overjord afrømmes her pr. dag?
- 6 a 700 kbm.
- Hvor megen overjord er der på kullene?
- Det varierer fra 2,5 til 6 meter.
- Hvor stor mængde jord er der indtil nu afrømmet?
- Ca. 38.000 kbm.
Hvor meget brunkul er der gravet op?
- Ca. 1000 tons.
- Hvor meget brunkul er der på det afrømmede areal?
- Antagelig 20.000 tons.
- Hvor tyk er kullaget, man her ser?
- Fra 1,8 til 3,20 meter.
- Er der god afsætning på kullene for tiden?
- Efterspørgselen er ikke overvældende i øjeblikket, det er som om køberne i tiden holder sig noget tilbage, men vi leverer en del kul til Århus Belysningsvæsen.

Det andet af Ahler brunkulslejerne
Det næste besøg gælder brunkulslejet ved siden af, hvor det af staten eksproprierede areal hører gården »Dalgaard«, som ejes af Gdr. P. Sørensen(Bjerg). Dette leje sammen med det før nævnte er hvad der med en fælles benævnelse kaldes Ahler brunkulslejerne. Her, hvor arbejdet først ganske nyligt er begyndt, er en stor gravemaskine i gang, som man kan høre og se fra Troldhede, og længere bort. Arbejdet er overdraget entreprenørfirmaet Carl Nielsen, Fruens Bøge, og Carl Jensen, Kolding. Det sidstnævnte firma er forøvrigt kendt på egnen fra anlæget af banestrækningen Troldhede-Grindsted (1914-18). I nærheden af gravemaskinen træffer vi smed Bendt Pedersen, der i ca. 18 år har været knyttet til firmaet Carl Nielsen. Bendt Pedersen, der stammer fra Vorgod og i en årrække var smedemester i Sdr. Felding, har ledet opstillingen af gravemaskinen.
- Hvor stor en arbejdsstyrke menes at blive skæftiget her, spørger vi Bendt Pedersen.
- Omkring ved en snes mand. 
- Hvor lang tid vil arbejdet med afrømning af overjord tage? 
- Antageligt 6-7 måneder.
- Hvor megen overjord kan fjernes daglig? 
- Jeg antager 11-1200 kbm om dagen.
- Hvor stort er det areal, der skal afrømmes? 
- Ca. 12 tdr. ld.
- Kan det lade sig gøre at få plads til al den overjord, såfrem der ikke efterhånden tages en del kul op? 
- Det vil vise sig, men det er ikke umuligt, at der på dette punkt kan blive nogen vanskelighed.
- Hvilke større arbejder har firmaet i de senere år været med til at udføre?
- Arbejder ved Lillebæltbroen, Storstrømsbroen og sidst Næstved-kanalen.
- Har firmaet også haft arbejder i udlandet? 
- Nej, der har været nok at udrette herhjemme.

På heden i Nr. Vium
En gråvejrsdag med stærk nordvestvind går turen ud til Nr Vium. Vi er to mand i følge, og der må trædes ret kraftigt i pedalerne. Hvis man vil tale sammen, må der råbes højt. Et par kilometer ud ad vejen kommer vi til det gamle statens brunkulsleje, hvor der for 20 år siden var den største virksomhed, der nogensinde er set på denne egn. Dengang var der flere gravemaskiner og en mægtig arbejdsstyrke i virksomheden i lange tider, og larmen fra gravemaskiner og lokomotiver kunne høres viden om. I dag ruger stilheden over dette areal, som dengang var skuepladsen for den store virksomhed. Ved siden af vejen er der en stor jordvold, som dækker et anseligt areal. Dette areal er forlængst beplantet med fyr, som er groet godt og har en 2 a 3 m’s højde. Dog ligger de største jordmasser ved den modsatte side ned mod engen ved Vorgod å. Også her på den såkaldte »store sandtip« er der plantet fyr, men dette er først sket for få år siden. Ved den nordre ende af den store kulgrav fører en vej over Vorgod å, og ca. 1 km længere frem ad denne kommer vi til Torvig kulleje, hvor der også i den forrige periode blev gravet en mængde kul op. Lidt forbi Torvig kommer vi ud på en større hedeflade, der gennemskæres af Vium bæk. Af denne hedeflade er det, at staten har eksproprieret det største areal her på egnen. Ved at se ud over heden bliver man straks klar over, at her skal der foregå noget, for man ser, at der er lagt spor over det bølgeformede terræn over mod Viumby, der ligger 2-3 km længere mod nord. Omtrent hvor sporet begynder, står to gravemaskiner, hvis montering lige er påbegyndt, og langs med sporet, så langt man kan se, ligger tipvogne og andet materiel, og helt ovre ved Viumby står et par lokomotiver, hvoraf det ene er sat på sporet, og det andet står på et svelleunderlag, hvor det er ved at blive underkastet et eftersyn. På vejen over heden gør vi en afstikker ned mod engen ved Vorgod å, hvor en privatmand har et lille kulleje. Her er gravet en del brunkul op, som er af en sjælden fin kvalitet - så store og blanke, som om det var stenkul. Der menes forøvrigt, at kullene i det af staten eksproprierede areal er af ligeså fin kvalitet. Inde i Troldhede træffer vi den unge ingeniør Jørgen Hoffmann, søn af entreprenør Hoffmann, Haderslev, hvem vi stiller følgende spørgsmål:
- Deltager der flere entreprenørfirmaer end Deres i arbejdet på heden? 
- Ja, Stürup & Prosch Jensen.
- Hvor stort er det areal, der skal afrømmes? 
- 12-14 tdr ld.
- Skal De også tage kul op?
- Ja, det regner vi med.
- Hvor mange gravemaskiner skal der sættes i virksomhed?
- 3
- Hvor mange mand regner De med at skulle beskæftige?
- 80-100 mand.
- Hvor lang tid, mener De, at skulle arbejde herude?
- 1 a 1 1/2 år.
- Skal der bygges barakker til beboelse for arbejderne og eventuel marketenderi?
- Vi omgås med planer om at bygge marketenderi og ikke mere.
- Hvor længe har firmaet Hoffmann og Sønner eksisteret?
- Siden 1872.
- Hvor stor en arbejdsstyrke bekæftiger Deres firma gennemsnitlig pr. år?
- Omkring ved 600.
Den unge ingeniør Hoffmann repræsenterer tredje generation indenfor det landskendte entreprenørfirma, Hoffmann og Sønner, der som bekendt sammen med Fibiger & Villefrance forestod brydningen af brunkul for 20 år siden i det gamle statens kulleje.

Skjærbækgaards kulleje
Det største af de i privatdrift værende brunkulslejer omkring Troldhede er ved Skjærbækgaard, ca. 5 km nord for Troldhede, hvorfra der i længere tid er leveret betydelige mængder af brunkul. For at få oplysninger om dette kulleje, der som før antydet også var i virksomhed under forrige brunkulsperiode, ringer vi kontoret i kullejet op og træffer her lederen af driften, Hr. Lorentsen, som får en kort forklaring over, hvad sagen drejer sig om og derefter stillet følgende sprøgsmål:
- Hvilket firma er det, som forestår brydningen?
- Carsten Pedersen & Co., Odense.
- Hvor stor en arbejdsstyrke er der beskæftiget?
- Det har været lidt forskelligt, varierende fra 10 til henved 30 mand. 
- Hvilken tykkelse har overjorden i dette leje? - 6-7 meter. 
- Og kullagets tykkelse?
- 1 1/2 a 2 m.
- Hvor stor er den daglige produktion?
- Ca. 50 tons pr. dag.
- Hvor går kullene hen?
- Overalt i landet.
- Hvordan foregår transporten?
- Alle transportmidler, baner, biler osv., benyttes.
Og på det sidste spørgsmål: 
Er der nogen efterspørgsel efter brunkul i tiden, svarer Hr. Lorentsen med livlig klang i stemmen: Kolosal.

Brunkul-brydningens betydning for Troldhede station
Som afslutning på rundturen til brunkulslejerne henvender vi os på Troldhede Jernbanestation til stationsforstander Mortensen med følgende spørgsmål:
- Har den virksomhed i brunkulslejerne, som allerede er i gang her på egnen, og den, som er under udvikling, haft nogen betydning for Troldhede station, og i så fald hvilken?
- Ja, virksomheden har stor betydning.  For statsbanerne: Større indtægter både m.h.t. de mange vogne, der ankommer med materiel, og vognene, der afgår med brunkul. For postvæsenet: Ligeledes forøget omsætning og deraf følgende merindtægt, som fremkommer ved, at de mange, som er beskæftiget i brunkulslejerne ikke alle er her fra egnen, og de, der har familie boende andensteds, kommer så her og sender penge, pakker, breve osv. Den ankomne postmængde er også steget betydelig. Endelig har virksomheden for mit vedkommende nhaft den betydning, at jeg har set mig nødsaget til at anskaffe en ny og større brovægt i stedet for den gamle, der var for lille til de tunge vogne, som daglig bliver vejet her.
- Hvilken betydning mener De, det vil få for stationen, når der kommer fuld gang i brunkulsbrydningen?
- Vi har allerede nu en mand mere på kontoret, og bliver brunkulsarbejdet i lige så stort format som for 20 år siden, vil en betydelig forøgelse af personalet, både på kontoret og ude på pladsen, være en nødvendighed. 
- Er der nogen vanskelighed med at fremskaffe det tilstrækkelige antal vogne?
- Kun i den senere tid, dog er det i så henseende en stor hjælp, at de forskellige entreprenørfirmaer stadig viser den velvilje at fremskynde aflæsningen af de mange vogne med materiel så meget som muligt, så disse vogne frigøres til transport af brunkul.
- Hvordan ser De på den forøgede virksomhed på stationen?
- Som jernbanemand glæder jeg mig selvfølgelig over, at de virksomheder, der er kommet i gang, bevirker en forøgelse af statsbanernes indtægter. 
- Har transporten af brunkul også betydning for Troldhede-Kolding- Vejen jernbane?
- Ja, der forsendes en del brunkul til virksomheder i Kolding og en del til videre transport med skib fra Kolding havn.

Siderne ses bedst i fuld skærm: Gå op i menulinien under "vis" - "værktøjslinjer" - "tilpas" og vælg symbolet for "Fuld skærm".  Vælg  også skærmopløsning  1024 X 768