Hjemmesiden  er  fremstillet på hobbybasis og udbygges løbende.

Brunkulsørkenen som storslået naturpark.

Webmaster

CD- version på 300 mb og ca 1200 billeder udleveres til skoler og biblioteker

Artikel fra Herning Folkeblad, 6. nov. 1963

Andre hjemmesider

Amerikansk blåbærbusk (tæt ved at forsvinde)

Sibirsk Papirbirk

Rhododendron - der er mange slags farver og blomster.



Der er blomstrende tulipantræer hvert år

Planter fra alle egne af jorden trives i flyvesandet og lover godt for fremtidig tilplantning.

Der eksperimenteres og forsøges med det golde sand, som ligger tilbage i de jydske brunkulsegne, når brunkulsbrydningen slutter et sted, og som får landskabet til at ligne et månelandskab. Forleden kunne meldes om optimistiske resultater af forsøg med såning i den giftige brunkulsklæg, og de sidste 4-5 år har man i »ørkenarboretet«, ca. 10 km vest for Fasterholt, eksperimenteret med planter fra snart sagt alle egne af jorden, og man har haft held med adskillige. Statens jordlovsudvalg ejer store områder af sandørkenen og stiller arealerne til rådighed for forsøgene, og Jagtfonden finansierer arbejdet, for en tilplantning har i høj grad betydning for det dyreliv, som vil følge kultiveringen. 
Det er dr. Syrach Larsen, Hørsholm, der som en slags idealistforskning startede eksperimenterne, hvis praktiske ledelse er underlagt hans assistent, forstkandidat Georg Schlätzer, fortæller »Børsen« i en artikel om arbejdet: Planter fra jordklodens barskeste egne bliver stukket ned i det vestjydske sand, og efterhånden har hen ved 400 arter været forsøgt. Kun de færreste af dem kan man bygge videre på, men man har dog i dag så mange vellykkede planter i området, at det er blevet optaget i den internationale fortegnelse over botaniske haver og arboreter.

Altid fugtighed
En del planter er frosset ihjel eller skyllet bort af regnen, men mange har klaret den første kritiske periode, så i dag trives planter fra Kina, Japan, Canada, Sydamerika og mange andre steder i dette arboret. Det er dem, man til sin tid skal bygge en afvekslende beplantning på. Man har fulgt nærorientens ørkenteknik i plantningen. De store planter graves ned med halvdelen af toppen for at kunne holde sig i sandet. Der er ingen fare for iltmangel i de lette jorder. Vand er heller ikke noget problem herude med mindre der kommer star og andre græsarter ind i området. Det øverste lag sand er altid knastørt, så det lukker for fordampningen. Selv på den hedeste sommerdag behøver man blot at skrabe et par tommer sand bort for at finde fugtighed. Men kommer græsserne, bliver det en kamp på liv og død, siger Georg Schlätzer.

Troen og løvtræet
I dag er opfattelse ved at ændre sig. Man tror på løvtræet - noget som for kun en halv snes år siden blev betragtet som afsindigt. De to vigtigste resultater i forsøgsarbejdet er rød-el og hybridasp. Den sidste er en krydsning mellem vor hjemlige bævreasp og en amerikansk art. Dette træs fordel er, at det formerer sig ved lange rodsystemer og er faktisk uudryddeligt. Det kan kun skygges bort, og det er der ingen risiko for her. Når vi så gerne vil have hybridaspen til at brede sig herinde, skyldes det bl.a., at dens blade og skud er noget af det bedste vildtfoder, man kan tænke sig. Der vil også være mulighed for at plante birk, eg og røn imellem de træer, som skal danne grundstammen i beplantningen. Blandt sjældnere arter har man haft held med den storfrugtede amerikanske blåbær. Den kan nå en størrelse som de frugtbuske, vi kender i haverne herhjemme, og dens bær er meget velsmagende. Det samme gælder de såkaldte Besseyisblomme, som kendes fra de amerikanske prærier. Dens frugter er på størrelse med kirsebær. De smager som slåen, og i Sydafrika og Australien er de meget anvendt til marmelade. Disse bærplanter er vi interesseret i af hensyn til dyre- og fuglelivet, og naturligvis også for publikums skyld. 

Biavl og læplantning
De resultater, der opnåes i arboretet, kan bruges på en række områder. Man kan plante til langs veje og skråninger med forskellige arter, som tidligt på foråret kan forsyne bierne med pollen og i sommertiden med honning, hvorefter frøområderne kan bestøves, og når frøhøsten er ovre i området, skal nye arter påny sættes ind med blomster. Kommer der bier nok, kan det betyde meget for frøavlerne. Man regner med en forskel på 50-200 kilo pr. hektar. Biavlerne får også meget større mulighed for en god honninghøst. Samtidigt forøges mulighederne for dyre- og fuglelivets trivsel.
- På et senere tidspunkt kommer vejvæsenet ind i billedet, fortæller Georg Schlätzer. Der ofres hvert år millionbeløb på slåning langs veje og jernbaner, men indførte man den omtalte kombinationsplantning i en korridor tværs gennem landet, kunne mange penge spares. Slåningen kostede til eksempel Holbæk amt en halv million kroner i fjor. Statsbanernes sjællandske distrikt har allerede praktiseret tanken flere steder, og det ser lovende ud.

Velegnet til naturpark
Der brydes stadig brunkul i det 1500 hektar store område i Midtjylland, hvor plantningsforsøgene foretages, men om ikke så forfærdeligt mange år skal man til at tænke på, hvad der skal blive af dette »Wild West«.
- Efter min opfattelse bør staten omdanne hele området til naturpark, siger Georg Schlätzer. De forsøg, vi foretager, viser, at der er gode muligheder for et rigt dyre- og planteliv, og bliver det hele lagt rigtigt til rette, kan der ad åre her skabes et stykke natur til glæde for hele den danske befolkning. Det er den bedste eller måske eneste mulighed for udnyttelse af de tidligere brunkulslejer, der ikke kan blive rentabelt skovbrug og langt mindre udnyttes som agerjord eller til byggegrunde.

Siderne ses bedst i fuld skærm: Gå op i menulinien under "vis" - "værktøjslinjer" - "tilpas" og vælg symbolet for "Fuld skærm".  Vælg  også skærmopløsning  1024 X 768